gas. Vladimir Putin på et besøg i 2011 ved den allerede eksisterende Nord Stream. Her på gasstationen Portovaya i Rusland.
Foto: Alexei Nikolsky/AP

gas. Vladimir Putin på et besøg i 2011 ved den allerede eksisterende Nord Stream. Her på gasstationen Portovaya i Rusland.

Økonomi

Danmark kan stoppe ny russisk gasledning

Den planlagte Nord Stream 2, der skal ligge tæt ved Bornholm, har brug for en dansk miljøgodkendelse.

Økonomi

Der er allerede gået storpolitik i den planlagte gasledning Nord Stream 2 mellem Rusland og Tyskland, og Danmark får en nøglerolle. Rørledningen skal nemlig gå gennem dansk territorium ved Bornholm og har derfor brug for en dansk miljøgodkendelse.

Den ligger ikke på den flade hånd, selv om den eksisterende Nord Stream allerede snor sig hen over havbunden lige ved den danske klippeø.

Der er ingen energipolitisk begrundelse for Nord Stream 2

»Princippet er jo, at miljøet ikke må forstyrres, medmindre der er en god samfundsmæssig grund til det«, siger Jørgen Henningsen, der i løbet af karrieren både har været underdirektør i Miljøstyrelsen samt miljødirektør i EU og nu er analytiker i European Policy Center.

»Og det er der ikke. EU’s forbrug af gas er – helt modsat tidligere prognoser – faldet i årevis. Importen af russisk gas har trods prognoser om betydelig vækst været stabil omkring 115-120 mia. kubikmeter om året«, siger han.

LÆS KLUMME

»Så mens der under planlægningen af Nord Stream kunne argumenteres med forsyningssikkerhed, er der ingen energipolitisk begrundelse for Nord Stream 2. Dengang kunne man frygte, at kapaciteten ville blive for lille, men nu er der rigelig kapacitet i de eksisterende rørledninger. Den er overflødig. Derfor er der ingen grund til at tillade bare en minimal forstyrrelse af miljøet«.

Også det tyske parti De Grønne interesserer sig for de forvaltningsmæssige aspekter af Nord Stream 2.

Partiet, der er mod projektet, har stillet flere spørgsmål til regeringen og afventer i disse dage svar fra Forbundsdagens videnskabelige tjeneste på spørgsmålet om, hvorvidt Nord Stream 2 kan behandles som en almindelig erhvervsinvestering eller skal ses i et større energipolitisk perspektiv.

Dertil kommer, at rørledningen de sidste få kilometer skal lægges på tysk territorium og dermed kræver myndighedernes godkendelse, hvilket flere tyske miljøorganisationer som bl.a. WWF Deutschland har bebudet at ville se nærmere på.

Projekt til 55 mia. kr.

Men foreløbig er sagen politisk. Konsortiet bag projektet, den russiske gasgigant Gasprom og de vesteuropæiske firmaer BASF, E.ON Engie, OMV og Shell, har i september sidste år offentliggjort planen om at bygge Nord Stream 2 med en kapacitet på 55 mia. kubikmeter gas om året.

Uenigheden i EU følger ikke de sædvanlige skillelinjer. Kun Tyskland er for, mens Italien og østeuropæerne er imod

Rørledningen til godt 55 mia. kr. skal være færdig i 2019, men der er foreløbig ikke sendt en eneste ansøgning til den danske Energistyrelse, EU eller andre berørte lande. Derfor vil hverken Energistyrelsen eller Energiministeriet kommentere sagen.

Til gengæld lægges der arm i EU. Især de østeuropæiske medlemslande er på barrikaderne. Den slovakiske præsident, Andrej Kiska, mener for eksempel, at den planlagte rørledning for det første strider mod EU’s politik om at gøre sig mindre afhængig af russisk gas, og for det andet er den mod EU’s erklærede politik om at støtte Ukraine.

LÆS ARTIKEL

Kiskas andet argument drejer sig om hele gasnettet. EU får russisk gas via Nord Stream (kapacitet 55 mia. kubikmeter årlig), Jamal-ledningen gennem Polen (33 mia.) og flere ledninger samlet i Transgas gennem Ukraine (120 mia.).

Ukraine opkræver om året knap 15 mia. kr. i transitgebyr. Bygges Nord Stream 2, kan regeringen i Kijev godt vinke farvel til denne sikre indtægt og må også – som tidligere – risikere russiske leveringsstop. Så kan Gasprom klare sig uden Transgas.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Telefon fra Merkel

Uenigheden i EU følger ikke de sædvanlige skillelinjer. Kun Tyskland er for, mens Italien og østeuropæerne er imod. På et EU-topmøde før jul var stemningen blandet fra skeptisk til negativ.

Opildnet af EU's formand, polakken Donald Tusk, er kommissionen imod. Men energikommissæren, slovakken Maros Sefcovic, har efter nytår opblødt sin tidligere holdning om, at Nord Stream 2 ikke passer ind i EU’s energipolitiske mål.

Den tyske vicekansler og formand for SPD Sigmar Gabriel lovede i efteråret ledelsen i Kreml at køre sagen igennem som en almindelig forretningsinvestering uden at blande EU ind i sagen. Forbundskansler Angela Merkel, der ellers ikke er bange for at sige Rusland imod, er ifølge det grønne medlem af Europaparlamentet Claude Turmes på samme linje.

For et par dage siden sagde Turmes, at »en telefonopringning fra Angela Merkel var nok til »fuldstændig at ændre hr. Sefcovics holdning til Nord Stream 2«. Ifølge Turmes vendte så også klimakommissær Miguel Arias Cañete, så kommissionens juridiske tjeneste »fik lavet et dokument om, at Tyskland kan lave Nord Stream 2 og vil ikke røre en finger«.

»Det er et politisk projekt, der vil dele Europa«, forudser Turmes.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce