Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: DRESLING JENS
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aktionærer: Danske Bank bør dele gevinst med skatteyderne

Kritiske Aktionærer tordner mod forslag om endnu 8 milliarder kroner til aktionærerne, som har tjent 145 milliarder, siden staten hjalp banken gennem finanskrisen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skatteyderne reddede Danske Bank da finanskrisen truede med global nedsmeltning af bankerne. Det burde Danske Bank påskønne, ved at dele de senere års milliardgevinster med de skatteydere, som er bankens kunder. For eksempel ved at sænke gebyrer og bidrag.

Det budskab vil Frank Aaen møde op med, når Dansk Banks generalforsamling i Tivoli Congress Center torsdag eftermiddag når til dagsordenens punkt 3: »Forslag til beslutning om anvendelse af overskud«.

Det tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten vil på vegne af foreningen Kritiske Aktionærer gå på talerstolen for at sige, at Danske Banks bestyrelse burde skamme sig over det forslag de kommer med: At 8 milliarder kroner af årets overskud skal udbetales til bankens aktionærer som udbytte.

Kurs næsten femdoblet

I forvejen har aktionærerne fået en gevinst på 145 milliarder kroner siden banken befandt sig på bunden af finanskrisen.

Danske Bank bør overveje at give mere til kunderne og mindre til aktionærerne.

Det viser en beregning, som Kritiske Aktionærer har fået analysevirksomheden Experian til at lave. Den tæller værdien af kursstigninger fra den absolutte bund 2. marts 2009 til udgangen af 2015, hvor kursen var tæt på femdoblet, fratrukket kapitaludvidelser undervejs. Og lægger udbytter fra 2013 og 2014 oven i, så den samlede gevinst bliver 145 milliarder kroner til aktionærerne.

»Ufatteligt milliardbeløb«

Hvorfor er det regnestykke interessant, Frank Aaen?

»Vi synes det er interessant at få tal på, hvor meget aktionærerne har tjent siden krisen var værst, når man tænker på, at Danske Bank kun blev reddet, fordi staten gik ind og garanterede dem med et ufatteligt stort milliardbeløb. Skatteyderne, som blev pålagt en risiko, da krisen var dybest, burde have fået en andel af den enorme gevinst, i stedet for at det hele havner i aktionærernes kommer. Banken kunne have delt med sine kunder ved at holde igen med de voldsomme gebyr- og bidragsstigninger, som kunderne har oplevet i de seneste år«, siger Frank Aaen.

Frygt for sammenbrud

Ole Andersen, Danske Banks bestyrelsesformand, vil ikke »kommentere på spørgsmål, som skal adresseres på generalforsamlingen«.

:

Finanskrisen skabte i efteråret 2008 frygt for, at hele banksystemet ville falde sammen. Den daværende VK-regering spændte først hele den danske statskasse ud som garanti under bankerne med bankpakke 1.

Bankpakkerne giver overskud

Med bankpakke 2 tilbød staten såkaldt ansvarlig kapital til de banker, som havde brug for det, og som var solide nok til at have mulighed for at overleve. Danske Bank fik med 24 milliarder kroner i kapitalindskud fra statskassen langt den største bid af den kage. Pengene er i dag betalt tilbage med renter, og bankpakkerne har foreløbig givet statskassen et samlet overskud på 16 milliarder kroner, viste den seneste beregning fra Erhvervs- og Vækstministeriet, som blev lavet i marts 2015.

:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det skyldes blandt andet, at bankerne selv betalte for bankpakkerne. Danske Bank har tidligere oplyst, at kapitalindskuddet fra statskassen kostede 6,5 milliarder kroner i renter, mens Danske Bank betalte 9,1 milliarder kroner til nødlidende banker via indskydergarantien.

Går glip af gevinst

Men overskuddet til statskassen burde have været langt større, når man ser på, at alene Danske Banks aktionærer siden den gang har tjent 145 milliarder kroner og nu får endnu 8 milliarder kroner i udbytte. Havde staten forlangt aktier i Danske Bank for milliarderne, ville skatteyderne have fået del i den store gevinst, lyder argumentet fra Kritiske Aktionærer.

Da bankpakke 2 i januar 2009 blev forhandlet af hele Folketinget minus Enhedslisten, indeholdt pakken en såkaldt »upside«, som ville sikre staten en gevinst, hvis aktiekursen senere steg. Men det endte ikke sådan: For det første var ikke alle pengeinstitutter dengang aktieselskaber, og ikke alle var børsnoterede. Det gjorde det svært at lave en ordning, som gav lige betingelser.

:

Men den afgørende forhindring kom, da blandt andre Danske Bank og bankens daværende storaktionær, A.P. Møller Mærsk, mødtes med daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) ud på aftenen 15. januar 2009. Næste morgen var forligsteksten ændret: Ingen »upside«, ingen bankaktier til staten, kun udlån og garantier.

»Det største tyveri«

»Det største tyveri i Danmarkshistorien«, kaldte en af Socialdemokraternes forhandlere, Henrik Sass Larsen, det, da han fortalte om aftenmødet i en DR-dokumentar i 2012. En påstand, som i 2013 blev afvist af Rangvid-udvalget, som undersøgte finanskrisen og nåede frem til, at resultat kunne være blevet både et plus og et minus, hvis staten havde fået aktier som betaling for bankpakke 2.

:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Experians regnestykke viser, hvordan det virkelig gik, betoner Frank Aaen.

»Derfor vil vi som aktionærer på generalforsamlingen rejse spørgsmålet, om det er rimeligt. Om man kunne give mere til kunderne, og mindre til aktionærerne. Hvis Danske Bank gør det, vil det smitte af på de andre banker. Det vil være godt for økonomien i det omgivende samfund, som hjalp Danske Bank, da den havde brug for det under finanskrisen«, mener Frank Aaen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden