HK om storrum: Kontorlandskaber er kommet for at blive

De er kommet for at blive. Kontorlandskaberne hvor snesevis af medarbejdere sidder skulder ved skulder.

»Det er et vilkår at arbejde i storrumskontorer«, siger arbejdsmiljøpolitisk rådgiver Nanna Sars Schewitsch fra landets næststørste fagforbund HK, der organiserer mere end 100.000 kontoransatte. Det store flertal af dem arbejder i åbne kontorlandskaber.

»De nye kontorer, der bliver taget i brug i disse år, er næsten alle storrumskontorer. Vi ser væggene blive revet ned mellem enkeltmandskontorer i eksisterende ejendomme, så der opstår storrumskontorer, men det hører til sjældenhederne, at storrumskontorer bliver forvandlet til enkeltmandskontorer. Udviklingen går retning af flere storrumskontorer«, siger Nanna Sars Schewitsch.

Det er støjen som generer

En af landets helt store leverandører af kontorer, entreprenørfirmaet NCC, har fået lavet en undersøgelse af arbejdslivet i Norden, som viser, at danskere, svenskere, nordmænd og finner generelt godt kan lide deres arbejde. Og de sætter pris på den spontane snak og udveksling af ideer i de åbne kontorlandskaber. Men omvendt så føler de sig også stresset af de selvsamme kollegaer.

»På den positive side er der deling af viden og dynamik ved at sidde ansigt til ansigt med kollegaerne«, siger Nanna Sars Schewitsch.

Den arbejdsmiljøpolitiske rådgiver er ikke tvivl om, hvad der er det største problem i de åbne kontorlandskaber: Støj.

»Det er svært at koncentrere sig, når sidemanden hamrer løs i tastaturet, to kollegaer taler hen over hovedet på en eller en kollega fører en højlydt telefonsamtale på grund af en dårlig mobilforbindelse«, siger Nanna Sars Schewitsch.

Det indtryk bekræftes af en undersøgelse, som analysefirmaet Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4: 60 procent af alle medarbejdere i åbne kontorlandskaber oplever svækket koncentration, mens 35 procent laver fejl i arbejdet. Og for næsten en fjerdedel er støjen til så stor gene, at de må arbejde over for at få ro til opgaverne.

»Resultatet er, at mange medlemmer ikke føler, at de kan løse opgaverne på en tilfredsstillende måde. Deres produktivitet og trivsel falder«, siger Nanna Sars Schewitsch.

Mere sygdom i åbne kontorer

Sygefraværet er højere blandt folk, der arbejder i storrumskontorer, end blandt dem, der arbejder i enkeltmandskontorer. I storrumskontorerne har de ansatte mellem 36 og 62 procent flere sygedage end personer i enkeltmandskontorer, viste en undersøgelse fra 2011 blandt 2.403 medarbejdere i forskellige kontortyper. Den var lavet af forskere fra Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Forskerne pegede på fem forklaringer til det højere sygefravær i storrumskontorer: Øget udsættelse for støj, forskelle i ventilation, øget smitterisiko, forskelle i det psykosociale arbejdsmiljø og en følelse af mindre frihed for den enkelte.

Men det behøver ikke nødvendigvis at gå helt så galt i de åbne kontorlandskaber.

»Meget kan gøres ved, at ledelsen tager de ansatte med på råd, når de åbne landskaber indrettes. Det er for eksempel afgørende, at en medarbejder, der har behov for at trække sig væk, kan gøre det nemt. Det skal ikke være en længere rejse at finde et ledigt stillerum«, siger Nanna Sars Schewitsch.

Der går ikke uge, hvor HK ikke får henvendelser fra medlemmer, der har problemer med at trives i storrumskontorer. Men der bliver ikke ført ret mange ’sager’ om indretningen af storrumskontorer, fordi er tale om en rammelov.

»Loven definerer ikke klart, hvad en arbejdsgiver må og ikke må, så det er vanskeligt at føre sager. Og der skal meget til, før Arbejdstilsynet kan gribe ind, og tilsynet er jo også blevet kraftigt beskåret de seneste år«, siger Nanna Sars Schewitsch.

Det er for eksempel en tommelfingerregel, at der skal være godt 20 kvadratmeter for hver medarbejder i et storrum, men i det tal er også indregnet fællesarealer, som sofagrupper, tekøkkener, gange og så videre.