Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

INTERESSEORGANISATION. Direktør i finansrådet håber, at opgørelsen kan være med til at stille den finansielle sektor i et bedre lys.
Foto: Mik Eskestad

INTERESSEORGANISATION. Direktør i finansrådet håber, at opgørelsen kan være med til at stille den finansielle sektor i et bedre lys.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Banker: Fordomme om statens redningspakker kan lægges i graven

Selv om staten har tjent et beløb i milliardklassen på nødhjælp til bankerne under finanskrisen, er der fuld tilfredshed i de finansielle institutioner.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er alvor, når staten stiller sikkerhed med et milliardbeløb, der kan tømme statskassen. Men situationen var også alvorlig, da finanskrisen ramte Danmark i efteråret 2008. I en lynaktion uddelte staten garantier for 3500.000.000.000 - altså 3.500 milliarder kroner i den første af en hel række bankpakker.

De blev mødt med massiv kritik fra både politikere og eksperter, som mente, at bankerne på den måde kunne sende regningen videre til skatteborgerne.

Nu viser de endelige tal, at staten har tjent på manøvren. Samlet set bankpakkerne gennem tiden givet staten et overskud på rundt regnet 18 milliarder kroner. Penge, som er betalt tilbage af bankerne selv i det, der ligner en statslig pengemaskine. Men det generer ikke bankerne, der fortsat er tilfredse med ordningen.

Jeg synes, det er imponerende, at de kunne tage sig sammen til at vedtage så stor en garanti så hurtigt

»De her nye tal demonstrerer at bankpakkerne har været en slags forsikringsordning hvor bankerne har betalt en præmie til staten, og den præmie viser sig nu at være så stor at det ender med at blive et plus på de offentlige finansier og det har vi det fint med. Det var helt usædvanlige tider – og der var brug for helt usædvanlige indgreb og vi synes at denne her forsikringslignende ordning, man fik lavet har været en god ordning som på en afbalanceret måde har løst problemerne og givet staten en indtægt«, siger Ulrik Nødgaard, der er direktør i bankernes interesseorganisation, Finansrådet.

God grund til tilfredshed

Men selvom staten ikke har tabt penge på hjælpeaktionen, har bankerne gode grunde til at være tilfredse med resultatet. Det mener en af hjælpepakkernes største kritikere Frank Aaen (Ø):

»Nu ser det ud som om, at staten har fået et lille overskud. Det kan jeg ikke løbe fra. Men sammenlignet med at aktionærerne i Danske Bank har tjent 145 milliarder i samme periode. Der er ingen sammenhæng mellem den risiko staten har løbet, og det overskud staten har fået, når man sammenligner det med aktionærernes overskud«.

Den første bankpakke blev vedtaget, da trykbølgen fra krakket af den amerikanske finansbank Lehman Brothers ramte de danske banker, og det slog hårdt. Ingen kunne låne uden sikkerhed, og uden lån ville bankernes økonomi ikke hænge sammen.

Sådan var de faktiske forhold, da Folketinget på få uger besluttede at sætte hver en krone ind på at sikre de danske bankers troværdighed.

»Politikerne stod i en situation, hvor ingen anede, hvor store tab der ville komme i den finansielle sektor i Danmark. Jeg synes, det er imponerende, at de kunne tage sig sammen til at vedtage så stor en garanti så hurtigt«, siger Finn Østrup, der er professor i finansiering på CBS.

Både han og Frank Aaen har dog tidligere kritiseret statens opgørelse af økonomien bag bankpakkerne. Her har staten nemlig ikke taget højde for, at bankerne får skattefradrag for en række af de udgifter, de har haft i forbindelse med bankpakkerne.

Men bankerne har også fået renteindtægter på redningspakkerne, og dem skal der betales skat af – derfor er det alt for usikkert at beregne skatteeffekterne af bankpakkerne, mener ministeriet, der bliver bakket op af professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Overskud uanset hvad

Uanset om der tages højde for skatten, vil der stadig stå et overskud i milliardklassen på statens bundlinje. Et overskud, som ifølge Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) allerede er indkoopereret i de statslige budgetter - blandt andet er der bundet et større beløb i det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, der står for oprydningen efter finanskrisen.

»Den situation vi oplevede tilbage i 2008, var en situation, der forhåbentlig ikke gentager sig - det krævede øjeblikkelig handling, og det kunne lade sig gøre, fordi der var nogle ansvarlige politikere både i regeringen og i oppositionen, der sammen med dygtige embedsmænd fik handlet i tide. Men der var en kæmpe offentlig diskussion om, hvorvidt det var den rigtige vej at gå«, siger ministeren.

Opgørelsen tager højde for alle de kommende indtægter og hæfter derfor ende på bankpakkerne. »Det her har det hele med, der er ikke indbygget en kendt indtjening udover det, der ligger her«, siger Henrik Bjerre-Nielsen, direktør i Finansiel Stabilitet.

I bankernes interesseorganisation er det håbet, at tallene kan være med til at sætte finansverden i et bedre lys efter krisen.

»Det, vi er allermest kede af, er, at der bliver ved med af florere den misforståelse, at bankpakkerne nærmest har været en gave til bankerne, der har givet et mindre økonomisk råderum i samfundsøkonomien til folkeskoler og hospitaler – men de her tal dokumenterer jo, at det ikke er tilfældet – men at der tværtimod er blevet et lille plus til det offentlige råderum, til offentlig service og så videre. Så vi håber meget, at vi kan lægge diskussionen i graven med de her tal«, siger Ulrik Nødgaard.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden