naamik! Med skilte som 'Urani? Naamik!' - 'Uran? Nej tak' - blev der tidligere på måneden afholdt demonstrationer i ni grønlandske byer; her er det i Nuuk.
Foto: Leiff Josefsen/Sermitsiaq/Leiff Josefsen

naamik! Med skilte som 'Urani? Naamik!' - 'Uran? Nej tak' - blev der tidligere på måneden afholdt demonstrationer i ni grønlandske byer; her er det i Nuuk.

Økonomi

Uran er igen et varmt emne i Grønland

Urandebatten er blusset op i både befolkning og parlament, hvor nye krav om en folkeafstemning får et af regeringspartierne til at vakle.

Økonomi

Det eksplosive spørgsmål om Grønlands uran er igen dukket op på landets politiske scene. Bedst som Danmark og Grønland er ved at blive enige om, hvordan man kan regulere eksport af det kontroversielle råstof, kræver et medlem af et regeringsparti en folkeafstemning om uranudvinding.

Grønlands parlament, Inatsisartut, skal onsdag førstebehandle to forslag, der kræver en folkeafstemning om uranspørgsmålet.

Det har landets regering hidtil afvist, fordi det kan sende dønninger af uro gennem råvaresektoren, hvis Grønland pludselig vender på en tallerken og skaber tvivl om uranudvinding – to et halvt år efter, at landet kom på verdens avisforsider ved at åbne for udvinding af radioaktive materialer som uran og thorium. Mineindustrien bryder sig ikke om politisk slingrekurs.

Uranbjerget

Uranudvinding er ikke kun en luftig vision: I Sydgrønland ligger en af verdens største uranforekomster, og det australske selskab GME har investeret en halv milliard kroner i efterforskning og forberedelser til en mine.

LÆS KRONIK

Det ene af dagens to forslag er stillet af oppositionen og ventes nedstemt. Men det andet er stillet af tidligere minister Steen Lynge fra det liberale Atassut, et af de tre regeringspartier. Han foreslår, at der bliver holdt en vejledende folkeafstemning i Grønland om, hvorvidt der skal indføres en grænseværdi for radioaktivitet.

»Et sundt og stærkt samfund skal bygges på stærk sammenhængskraft hos befolkningen«, skriver Steen Lynge i sin begrundelse for forslaget.

»For at skabe en stærk sammenhængskraft er det vigtigt, at befolkningen bliver oplyst og inddraget, før der træffes beslutninger om forhold, der har stor betydning i samfundet«.

Store demonstrationer mod uran

Det er opsigtsvækkende, fordi Grønland i december 2014 dannede en ny regering. Det vigtigste emne, der samlede de tre koalitionspartier, var netop enighed om, at Grønland skulle åbne for uranudvinding. De tre partier var også enige om, at der ikke skulle holdes folkeafstemning om det.

LÆS ARTIKEL

Men spørgsmålet er nu blusset op igen. 8. april blev der afholdt demonstrationer i ni grønlandske byer mod uranudvinding. Alene demonstrationen i hovedstaden, Nuuk, samlede ifølge radiokanalen KNR mellem 400 og 500 mennesker. Et meget højt tal i en by med omtrent 16.000 indbyggere.

Uroen skyldes især to ting:

Dels har Kvanefjeld-projektet bevæget sig lidt nærmere realitet, og det har fået debatten til at spidse til.

Dels er Steen Lynge vendt tilbage til Inatsisartut som suppleant, og hans linje er en anden end den, der er lagt af partiformanden i Atassut (der svarer til Venstre), Knud Kristiansen.

Utilfreds partiformand

Atassuts formand har da heller ikke lagt skjul på sin utilfredshed.

De har friheden til at fremsætte forslag lige så tosset, som de vil

»Jeg går ikke ind for en folkeafstemning, slet ikke. Det var heller ikke dét, vi sagde til vælgerne før valget. På den anden side kan jeg jo ikke blande mig i, hvad medlemmerne af Inatsisartut vælger at rejse af spørgsmål i sagen, heller ikke selvom der er tale om én fra mit eget parti. De har friheden til at fremsætte forslag lige så tosset, som de vil«, har han sagt til avisen Sermitsiaq.

Steen Lynge skriver i en mail til Politiken, at det ikke får ham til at ændre holdning.

»Grønland bør anvende et forsigtighedsprincip på området. Jeg mener, at det er et for voldsomt skridt at tage, når man går fra nultolerance og til en tilstand, hvor der ikke er sat en øvre grænse (for indhold af radioaktive materialer i malm, red.)«, skriver han.

Han erkender, at han er isoleret i partiet: »Det skal siges, at mit forslag om en folkeafstemning ikke får støtte fra mit eget bagland«.

Afstemning kan gå begge veje

Grønlands regering har 17 ud af 31 mandater bag sig. Den kan med andre ord tåle, at et enkelt medlem hopper over til modstanderne. I så fald kan den stadig forkaste ideen om en folkeafstemning med stemmerne 16-15.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er langtfra sikkert, at regeringen har styr på resten af mandaterne, siger Sermitsiaqs chefredaktør, Poul Krarup. For utilfredsheden med uran er udbredt.

»Jeg er meget usikker på, hvordan afstemningen om Steens beslutningsforslag vil gå. Det kunne sagtens blive vedtaget«, siger han.

»Det her er et vigtigt spørgsmål for mange mennesker i landet. Det handler ikke kun om usikkerhed om svære spørgsmål som radioaktivitet og forurening, men også om følelser, værdier og det at se sig selv som et uranproducerende samfund. Politikerne skulle have taget den her debat langt tidligere og fået den afsluttet. Hvis de er smarte, så går de med til Steens forslag«.

»Den eneste vej frem«

Det andet forslag om en folkeafstemning kommer fra det store oppositionsparti Inuit Ataqatigiit (IA), der svarer nogenlunde til SF.

IA's partiformand Sara Olsvig, der blev valgt i 2014, har konsekvent krævet en folkeafstemning om uran.

»Den realitet, vi står i i dag, er, at den grønlandske befolkning er splittet i spørgsmålet. Derfor er den eneste vej frem en folkeafstemning, så vi får afklaret, hvilket mandat befolkningen ønsker at give«, siger Sara Olsvig.

Hun afviser, at det ville skræmme råstofbranchen, hvis der ændres kurs.

»Jeg mener ikke, at det vil skræmme investorer væk at ville sikre befolkningens deltagelse i et så vigtigt spørgsmål. Ustabiliteten, som kan være skræmmende mener jeg er opstået ved den måde, man ophævede nultolerancen på i 2013«, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervs- og råstofminister Vittus Qujaukitsoq (Siumut). Men af Sermitsiaqs dækning de seneste uger fremgår det, at der er mange spørgsmål i befolkningen.

Spørgsmål vælter ind

For en måned siden nedsatte avisen et ekspertpanel til at svare på spørgsmål fra læserne. Panelet tæller eksperter i geologi, sikkerhedspolitik, økonomi, jura og miljøspørgsmål fra Danmark og Grønland, og spørgsmålene er væltet ind i en grad, så de seneste to numre af ugeavisen har dedikeret mellem 10 og 15 tabloidsider til svarene.

Paradoksalt nok kommer den nye debat på et tidspunkt, hvor en anden stor forhindring – uenighed mellem Danmark og Grønland om, hvem der skal bestemme over en eventuel uraneksport – er ved at blive løst.

LÆS KOMMENTAR

I sidste uge førstebehandlede Folketinget to nye love, der skal danne ramme om en fremtidig uraneksport fra Grønland. De to love har massivt flertal i Folketinget, hvor kun Enhedslisten vil stemme imod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv uranskeptiske partier som SF og Alternativet oplyste under debatten, at de vil stemme ja af respekt for Grønlands ret til selvbestemmelse.

Prisen er lav

Der er dog stadig et stykke vej til en uranmine i Grønland. Ikke alene skal Grønland og Danmark beslutte sig, og der skal afklares detaljer om sikkerheden, men prisen skal også rette sig på verdensmarkederne.

I sidste uge faldt prisen på uranoxid - forarbejdet malm - til det laveste niveau i 11 år, omtrent 26 dollar per ton. De fleste analytikere venter dog, at prisen vil stige kraftigt de kommende år, fordi især Kina og Indien planlægger nye atomkraftværker.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce