Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Opløsning. Nationalgarden blokerer vejen for demonstranter fra oppositionen, der onsdag gik på gaden og krævede, at Venezuels valgråd skal fremskynde processen med at tjekke, om 1,85 mio. underskrifter for præsidentens afgang er ægte.
Foto: Fernando Llano/AP

Opløsning. Nationalgarden blokerer vejen for demonstranter fra oppositionen, der onsdag gik på gaden og krævede, at Venezuels valgråd skal fremskynde processen med at tjekke, om 1,85 mio. underskrifter for præsidentens afgang er ægte.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venezuela nærmer sig det totale kollaps

Præsident Nicolas Maduro har indført undtagelses-tilstand og beskylder oppositionen og USA for at planlægge et kup mod landets regering.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, indførte fredag 60 dages undtagelsestilstand i hele landet og begrundede sit skridt med, at »interne fascistiske kræfter« i ledtog med USA har planer om at vælte hans socialistiske regering.

I en direkte tv-udsendelse forsikrede han venezuelanerne om, at USA også står bag den nylige afsættelse af Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, og advarede om, at Venezuela nu står for tur.

»Sådan er det. USA agter at forhindre, at Latinamerikas revolutionære og progressive regeringer fortsætter med at sikre de fundamentale rettigheder for deres folk«, sagde han.

Maduro kom ikke med nogen beviser for sin påstand, men det er ikke første gang, han anklager landets opposition for at alliere sig med USA i forsøg på at sætte hans regering fra magten. Selv er Maduro yderligere isoleret i regionen efter det brasilianske arbejderpartis (PT) og Rousseffs afgang.

Det er intet mindre end det totale kollaps af en stor, rig, nogenlunde moderne, nogenlunde demokratisk nation bare et par timer syd for USA

Landets oppositionskoalition, MUD, fik flertal i parlamentet ved det seneste valg, og den indsamlede for nylig 1,85 mio. underskrifter med henblik på at kræve en folkeafstemning om, hvorvidt præsidenten skal træde tilbage. Venezuelas forfatning åbner for sådan et skridt med blot én procent af de stemmeberettigedes underskrifter, men MUD samlede mange flere for en sikkerheds skyld.

Materialet blev afleveret til landets valgråd, der af oppositionen beskyldes for at stå på regeringens side. Rådet er nu i gang med en kompliceret proces, der indebærer først at gennemgå listerne og derpå tage kontakt til hver enkelt underskriver for at fastslå, om underskrifterne er ægte.

Tåregas mod demonstranter

Men fristen for valgrådets afgørelse er overskredet, og onsdag gik oppositionen på gaden over hele landet for at fremskynde processen.

Regeringens svar var at lukke metrostationer i hovedstaden Caracas, så folk ikke kunne nå frem. De, der forsøgte at demonstrere, blev mødt af en svært bevæbnet Nationalgarde og tåregas, hvad der blandt andet gik ud over oppositionslederen og den tidligere præsidentkandidat Henrique Capriles, som måtte på hospitalet.

Hvis underskrifterne godkendes, bør oppositionen inden for en ny frist samle 4 mio. underskrifter (20 pct. af vælgerne), og de skal også godkendes. Hvis folkeafstemningen derpå gennemføres, skal et ’ja’ til præsidentens afgang opnå flere stemmer end de 7,5 mio., som Maduro blev valgt med, da hans mentor, den tidligere præsident Hugo Chávez, døde i 2013.

68 procent af Venezuelas vælgere ønsker nyvalg, og 84 procent af befolkningen ser negativt på landets situation, ifølge meningsmålingsinstituttet Venebarómetro.

Det skyldes især landets ekstremt alvorlige økonomiske situation. Regeringen i landet med verdens største oliereserver har indført rationering på lys og el, så store dele af landet er mørkelagt i timevis hver dag. Der er mangel på de mest basale fødevarer og medicin med lange køer uden for supermarkeder og butikker til følge.

Venezuela har endvidere verdens højeste inflation. Sidste år var den 180 pct. og Den Internationale Valutafond (IMF) forudser, at den når op på 720 pct. inden årets udgang og 2.200 pct. i 2017. Det betyder, at folks købekraft udhules med rasende fart, selv om regeringen i sidste uge hævede mindstelønnen med 30 pct.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kollaps og nedsmeltning

»Hvad mit land gennemgår lige nu er skræmmende usædvanligt. Det er intet mindre end det totale kollaps af en stor, rig, nogenlunde moderne, nogenlunde demokratisk nation bare et par timer syd for USA«, skrev den kendte kommentator Moises Naím i denne uge i det amerikanske tidsskrift The Atlantic og fortsatte:

»De seneste to år har Venezuela oplevet en slags nedsmeltning, der ellers aldrig forekommer i et mellemindkomstland, medmindre det er på grund af krig«.

Da tv-kanalen Telemundo51 i denne uge besøgte et hospital i Caracas, blev selv den erfarne reporter bragt på grådens rand over patienternes forhold. Gamle, syge mennesker lå på beskidte, hullede madrasser på gulvet, wc’erne flød over, og hospitalet havde hverken tilstrækkelig mad eller medikamenter til patienterne.

På de sociale medier bønfalder desperate mennesker konstant om hjælp til at finde livsvigtig medicin for deres sukkersyge, hiv eller malaria.

En anden reportage fra delstaten Zulia viste, hvordan butikker bliver plyndret af fattige, der ikke har mad at give deres børn. Selv rent drikkevand er en mangelvare i store dele af landet.

Regeringen hævder, at situationen skyldes en »økonomisk krig«, der påføres landet fra »højreorienterede kapitalister og udenlandske kræfter« samt olieprisernes voldsomme fald.

Oppositionen anerkender olieprisernes indflydelse, men mener, at miseren helt overvejende skyldes dårlig ledelse og voldsom korruption i administrationen af »det 21. århundredes socialisme«, som Hugo Chávez kaldte sin revolution fra 1999.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ikke mindst regeringens stramme priskontrol med alskens varer har skylden for knapheden, siger økonomer. Den oprindelige idé med priskontrollen var at gøre varerne tilgængelige for de fattige, men priserne er ofte sat lavere end produktionsomkostningerne, hvad der får virksomheder til at stoppe produktionen.

Regeringens kontrol med valuta gør desuden, at virksomheder ikke er i stand til at importere varer. For eksempel drejede landets største ølproducent Polar forleden nøglen om, fordi virksomheden ikke længere kunne importere malt.

»Denne regering har konsekvent tilsidesat alle økonomiske grundregler. Derfor står vi lige nu og kigger ned i afgrunden«, fastslog avisen El Universal.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden