Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

136.000 nye selskaber - 3.000 færre skattekontrollanter

Revisorer og skattefolk går i en fælles offensiv for at holde regeringen fast på løftet om at styrke den smuldrende skattekontrol.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aldrig har det været så nemt og billigt at stifte nye selskaber. Aldrig har så mange selskaber set dagens lys.

Aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber og andre selskaber popper op i et antal, der slår alle rekorder. Siden 2006 er 136.000 nye selskaber blevet registreret, og sidste år passerede det samlede antal selskaber 700.000 – det største antal nogensinde.

Men skattemyndighederne har hverken kræfter eller folk til at kontrollere, om de nye selskaber husker at betale skat og afgifter. Det kniber i forvejen med alle de gamle. For mens antallet af nye selskaber eksploderer, er antallet af skattekontrollanter styrtdykket. Mere end 3.000 skattefolk har mistet jobbet siden 2006 i en statslig sparekur, der har bragt den samlede medarbejderstab ned på rekordlave 6.000 mænd og kvinder.

Dermed er der nærmest fri bane for snyd og spekulation blandt virksomhederne, advarer revisorer og skattefolk i et opråb til regeringen og Folketinget.

»Vi risikerer, at virksomhederne mister respekten for skattesystemet, når de kan se, hvor nemt det er at snyde, og hvor sjældent det bliver opdaget«, siger Charlotte Jepsen, der er administrerende direktør i brancheorganisationen FSR – Danske Revisorer.

Synlig skattekontrol efterlyses

»Vi risikerer, at virksomhederne tænker: Hvorfor skal vi være lovlydige, når andre ikke er det. Hvorfor skal vi betale skatten, når de andre slipper? Det punkterer skattemoralen, når virksomhederne oplever, at der stort set aldrig kommer nogen kontrollanter på besøg«, siger hun.

I et fælles debatindlæg i dagens Politiken opfordrer Charlotte Jepsen og formanden for Dansk Told & Skatteforbund, Jørn Rise, regeringen og Folketinget til at investere massivt i nye skattefolk, bedre uddannelser og en ny taskforce, der kan levere synlig og effektiv kontrol.

»Det er vores velfærd, vi gambler med, når vi hele tiden må opgive at opkræve de skatter og afgifter, der hører til i statskassen. Det er jo for pokker dem, der skal betale for det hele«, siger Jørn Rise.

Som Politiken kunne fortælle før sommerferien, er regeringen på vej med en storstilet investeringsplan, der blandt andet skal styrke skattekontrollen og afværge et truende kollaps i Skats inddrivelse af borgere og virksomheders enorme milliardgæld til de offentlig kasser.

I de kommende uger skal skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsøge at finde penge og politisk opbakning til et opgør med ti års konstante nedskæringer og besparelser i et skattevæsen, der på det nærmeste er begravet i møgsager.

»Det gik op for mig, at der er enorme problemer, og at de nu har vokset sig så store, at det på nogle områder har ført til et sammenbrud«, sagde Karsten Lauritzen, da han lancerede planen om at investere sig ud af Skats problemer og gjorde det klart, at planen vil koste et »anseeligt milliardbeløb«. Men både revisorerne og Skats medarbejdere frygter, at de store ambitioner ender i et middelmådigt politisk finanslovs-kompromis, der ikke for alvor løser problemerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har stadig til gode at se, hvad det er, ministeren kommer med. Han lover,at han er parat til at foretage massive investeringer for at sikre, at Skat har mandskab og muskler til at sikre en effektiv skattekontrol, og det må vi så tro på«, siger Charlotte Jepsen.

Forslag: Fred de ordentlige

I det fælles debatindlæg anbefaler revisorer og skattefolk et nyt belønningssystem, der ’freder’ de virksomheder, der accepterer at få skatteregnskabet tjekket i alle ender og kanter af revisorer og uvildige regnskabseksperter.

»Tanken er, at den type mønstervirksomheder helt kan slippe for at få besøg af skattemyndighederne i en periode. Og så kan Skat jo koncentrere kræfter om de virksomheder, der ikke ser ud til at have lyst til at følge reglerne«, siger Jørn Rise, der ikke lægger skjul på sin bekymring over udviklingen. Virksomhedernes samlede skattegæld er nu nået op på 23 milliarder kroner. Gælden til de offentlige kasser nærmer sig 90 milliarder kroner. Og det såkaldte skattegab – forskellen mellem de skatteindtægter, der burde komme ind i statskassen, og de indtægter, der rent faktisk kommer ind – udgør nu omkring 12 milliarder kroner.

Og dertil komme faren for nye skatteskandaler i samme kaliber som den såkaldte udbyttesag, der blev afsløret sidste år. Her var Skats kontrol med de store udbetalinger af udbytteskat så utilstrækkelig, at udenlandske svindlere uhindret kunne lænse statskassen for mere end 9 milliarder kroner i det, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største tyveri.

Revisorer og skattefolk frygter, at det kan gå lige så galt med de enorme udbetalinger af negativ moms til virksomheder, der sælger deres produkter i udlandet. Også her er udbetalingerne steget eksplosivt de forløbne år, alligevel er det kun et fåtal af sagerne, helt præcist 1,9 procent, der bliver udtaget til kontrol af skattemyndighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skats medarbejdere har flere gange advaret ledelsen om faren for en ny udbyttesag på momsområdet. Og Rigsrevisionen har nu besluttet at kulegrave området. Ifølge Charlotte Jepsen er momskontrollen så begrænset, at det svarer til, at en virksomhed bliver udtaget til momskontrol en gang hvert 25. år.

»Jeg tror, de fleste kan være enige i, at det er lige i underkanten«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden