Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

UDLEJNING. Familien her supplerer deres indkomst med indtjening via Airbnb.
Foto: IVAN RIORDAN BOLL

UDLEJNING. Familien her supplerer deres indkomst med indtjening via Airbnb.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil lokke Airbnb til at sladre om brugerne

Sort økonomi vokser ud af deleøkonomien, hvor udlejning af private boliger storhitter. Nu skal Airbnb lokkes til at indberette brugernes indtægter.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Måske er du også en af de danskere, der ’glemmer’ at indberette indtægterne til Skat, når du lejer privatboligen ud via globale udlejnings- og bookingportaler som Airbnb. Måske har du endda dårlig samvittighed.

Men uanset om du er glemsom, udspekuleret eller decideret skattesky, vil regeringen nu lade dig tjene endnu flere penge som selvbestaltet udlejer. Ved at det såkaldte skattefrie bundfradrag hæves med 10.000 kroner for alle boligtyper, bliver de i forvejen lukrative skatteregler endnu mere fordelagtige for de titusindvis af danskere, der lejer privaten ud.

Men der er en betingelse for gavmildheden. Skatterabatten bliver kun aktiveret, hvis portaler som Airbnb selv frivilligt sørger for systematisk at indberette de indtægter, deres brugere henter hjem på den populære udlejningsfidus.

»Deleøkonomien vinder indpas i vores hverdag på rigtig mange områder, og det ser vi som en positiv udvikling. Men vi er også helt klar over, at vi risikerer at få en meget omfattende sort økonomi, hvis ikke vi i tide får skabt nogle tydelige færdselsregler. Her tilbyder vi nu en skatterabat til de borgere, der til gengæld bliver registreret i Skats systemer via deres udlejningsportaler«, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Og det er ikke småpenge, regeringen er parat til at dele ud: Har du en ejerbolig, udgør dit skattefrie bundfradrag i dag 1,3 procent af den offentlige vurdering af din bolig. Er vurderingen eksempelvis sat til 3 millioner kroner, kan det skattefrie bundfradrag opgøres til 39.900 kroner om året. Du skal altså først betale skat af indtægten, når den passerer dette beløb. Med regeringens forslag stiger beløbet til 49.900 kroner.

Når det gælder leje- og andelsboliger bliver bundfradraget beregnet som to tredjedele af den årlige husleje eller boligafgift. Betaler du 100.000 kroner om året i husleje, kan du i dag tjene godt 66.000 kroner om året uden at skulle betale skat af dem. Med den nye rabat vokser fradraget til 77.000 kroner. Det er dog ikke alle boligforeninger, der tillader denne form for udlejning.

»Det her område er ved at blive en industri, der i stigende grad handler om at tjene penge, men ingen ved, hvad der foregår derude, derfor er der brug for at få styr på folks indtægter«, siger Niels Sonne, skatteekspert i Deloitte, der netop har offentliggjort en analyse af deleøkonomiens omfang i Danmark. Den viser, at mere end en halv million danskere i dag udlejer alt fra boliger og campingvogne til haveredskaber og biler; højdespringeren er ubetinget privat boligudledning.

Solid skatterabat som lokkemad

Men 40 procent, eller 4 ud af 10, glemmer eller undlader bevidst at opgive lejeindtægterne til Skat. Og mange danskere aner ikke, om de skal betale skat eller ej, for de kender slet ikke reglerne.

»Der er rigtig mange danskere, der ikke kan gennemskue reglerne, og som tror, at de er skattespekulanter, fordi de lejer boligen ud en gang imellem. Men der skal rigtig meget udlejning til, før man bliver skattepligtig«, siger Henning Boye, skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.

Skal det store udlejningsmarked tøjles, er det helt afgørende, at Airbnb via sit danske selskab får pligt til at indberette omfanget af dansk udlejning og indtægter til skattemyndighederne, mener både Deloitte, BDO og Horesta, der er hovedorganisation for hoteller, restauranter og turisterhverv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er glædeligt, hvis det nu omsider lykkes at få Airbnb til at indberette skatteoplysningerne. Men vi vil se det, før vi tror det«, siger Horestas administrerende direktør, Katia K. Østergaard.

Også revisorerne tvivler på, om Airbnb kan presses. Ifølge Skatteministeriet er det ikke muligt at pålægge Airbnb en indberetningspligt, fordi selskabet ikke har »et registreret driftssted i Danmark«.

I stedet er regeringen overbevist om, at det vil lykkes at presse portalen til frivilligt at indberette skatteoplysningerne, fordi ’kunderne’ ellers bliver snydt for en solid skatterabat. Airbnb oplyser i en skriftlig kommentar, at selskabet altid er parat til at drøfte skattereglerne med de enkelte landes regeringer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden