Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Kilde: Politiken

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mærsk bad minister om støtte til ophug i Indien

Samme dag som Mærsk offentliggjorde beslutning om at skrotte to skibe på åben strand i Indien, bad rederiforeningen om støtte til Mærsk fra miljøministeren, hvis medier skulle finde på at kritisere beslutningen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anne H. Steffensen, direktør i Danmarks Rederiforening, skrev et brev til miljøminister Esben Lunde Larsen (V).

Datoen på brevet er 13. maj 2016. Samme dag meddelte Mærsk offentligheden, at rederiet havde besluttet at sende to store containerskibe til ophugning på åben strand i Alang, Indien.

En metode, som rederiet i årevis har afholdt sig fra, og kritiseret andre rederier for at benytte sig af, fordi den måde at skrotte skibe på udsætter både miljøet og arbejdernes sikkerhed for stor risiko.

Forudså kritik

Anne H. Steffensens brev til miljøministeren, som Politiken har fået aktindsigt i, handlede om Mærsk beslutning, som sandsynligvis ville blive kritiseret.

Vi forventer »at dette vil afstedkomme en del kritik fra NGO’er osv., der vil stille spørgsmål ved (...) det etiske ved at indgå i et ophugningsprojekt på Alang«, skrev rederiforeningens direktør.

Hun fortsatte med at forsikre ministeren om, at Mærsk ikke overtræder loven, og »at Rederiforeningen også mener, at det fuldt ud er etisk forsvarligt (...). Jeg håber at du – i fald du skulle blive spurgt af pressen eller andre – vil støtte op om denne linje«.

Skjulte optagelser

Ved hjælp af skjulte optagelser på det værft i Indien, hvor Mærsk to containerskibe netop nu er ved at blive hugget op, har Politiken i samarbejde med mediecentret Danwatch dokumenteret, at arbejdet foregår under forhold, som ikke sikrer de indiske arbejdere så godt, som Mærsk har hævdet, og uden at Mærsk har viden om, hvor meget skrotningen af de to skibe vil forurene miljøet med olie og giftstoffer.

På den baggrund har Politiken spurgt Esben Lunde Larsen, om han finder det i orden at Mærsk sender sine skibe til skrotning på Alangstranden, uden først at have sikret, at forholdene er forsvarlige.

Ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men i en skriftlig reaktion undlader han at svare direkte på spørgsmålet.

Ministeren kaldt i samråd

Esben Lunde Larsen forholder sig ikke til Mærsks metoder, men nøjes med generelt at slå fast, at »skibe skal ophugges under forsvarlige forhold, så de ikke udgør en unødvendig fare for menneskers sundhed, sikkerhed og miljøet. (...) Det siger sig selv, at (de) regler skal overholdes«.

Miljøministeren får mulighed for at uddybe sin holdning i et samråd i Folketinget, som SF’s formand Pia Olsen Dyhr har indkaldt til »for at få stoppet Mærsks miljødumpning af skibe på strandene i Alang og for at få ministeren til gennem EU at sikre at danske og europæiske skibe ikke lander samme sted«.

Pres på regeringen?

Hun vil på samrådet også have »afklaret om Mærsk har lagt pres på den danske regering til at ændre dansk politik imod skibsophugning på strande, og i hvilket omfang det er lykkedes«.

Politikens aktindsigt viser, at rederiforeningen, hvor Mærsk er klart det største medlem, og hvis formand, Claus V. Hemmingsen, er medlem af Mærsks øverste ledelse, i september i fjor skrev til daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) og bad regeringen om »hurtigst muligt« at ratificere den såkaldte Hong Kong-konvention.

Regeringen gjorde som ønsket

Konventionen er et vigtigt led i Mærsks forsvar for at hugge skibe op på stranden i Indien, fordi forholdene på det valgte værft, Shree Ram, nu er godkendt efter Hong Kong-konventionen.

Den blev vedtaget af FN’s søfartsorganisation IMO i 2009, og fastsætter standarder for forsvarlig ophugning af skibe. Men den kritiseres for at være utilstrækkelig og er ikke trådt i kraft, fordi kun meget få lande har tiltrådt konventionen. Lige nu har kun Frankrig, Norge, Belgien, Panama og Congo skrevet under.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmark vil skrive under

14. september sendte miljøminister Esben Lunde Larsen et lovforslag i høring, som skal gøre Danmark til den sjette underskriver af konventionen, ganske som rederiforeningen ønskede det.

Næste slag foregår i EU, hvor der er vedtaget en forordning om, hvor og hvordan skibe, som sejler under europæiske landes flag, må ophugges.

EU-Kommisionen arbejder på at lave en hvidliste over godkendte værfter, og striden står lige nu om, hvor højt overliggeren skal placeres for de værfter, der vil optages på listen.

Mærsk truer med at flage ud

Danmarks Rederiforening har, blandt andet på vegne af Mærsk, i brevet til Esben Lunde Larsen fra maj i år lobbyet for at præcis de værfter, som Mærsk enten bruger eller fremhæver i Alang i Indien, skal godkendes på EU’s liste.

Annette Stube, chef for afdelingen for bæredygtighed hos Mærsk, har tidligere i år over for blandt andre ShippingWatch truet med, at hvis ikke den lille håndfuld værfter på Alangstranden kommer på EU-listen, så vil Mærsk overveje at flage sine skibe ud, når de skal skrottes, og sende dem op på stranden i Alang alligevel.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden