Kilde: Politiken

Økonomi

Mærsk slækker krav til miljø og sikkerhed for at spare en milliard på at få gamle skibe skåret itu

Skjulte optagelser afslører sikkerhedsbrist og fare for miljøet, når to Mærskskibe lige nu bliver skrottet på åben strand i Indien.

Økonomi

To store Mærsk-containerskibe er ved at blive hugget op på åben strand i Alang, Indien. Mærsk har i årevis vendt sig mod metoden, der betragtes som ekstremt farlig for både arbejdernes sikkerhed og miljøet.

Mærsk ændrede holdning i februar i år, med udsigt til at kunne spare en milliard kroner på de op mod 100 Mærsk-fartøjer, som skal skrottes frem til 2020. Den nye accept af at hugge op på åben strand forklarer Mærsk med, at man har fundet et indisk værft, Shree Ram, hvor arbejdere og miljø er langt bedre sikret end andre steder.

I maj og juni blev de 20.000 tons tunge og 292 meter lange containerskibe ’Maersk Wyoming’ og ’Maersk Georgia’ sejlet op på stranden ved Shree Ram-værftet, og indiske arbejdere med flammeskærere er lige nu i gang med at skære giganterne i småstykker, så stålet kan genbruges.

En fotograf har for mediecentret Danwatch i august skaffet sig adgang til værftet, som er omgivet af høje mure og med adgang forbudt for uvedkommende.

Artiklen fortsætter under animationen

Med skjulte fotooptagelser dokumenterer han som den første, hvordan ophugningen af skibe foregår på Shree Ram-værftet. Billederne viser, at sikkerheden for de indiske arbejdere ikke lever op til de standarder, som Mærsk siger, at de kræver af værftet i Indien. Det vurderer blandt andre Peter Hasle, professor ved Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet, efter at have set billederne. »Det er tydeligt, at ledelsen accepterer, at arbejdet udføres uforsvarligt. Det virker, som om Mærsk bruger standarden som et billede på, hvor pænt og ordentligt de får ophugget deres skibe. Men realiteten er, at standarden på ingen måde overholdes«, siger Peter Hasle.

Erkender overtrædelser

Mærsk erkender, at ikke alt er perfekt på Shree Ram-værftet, men vil arbejde sammen med virksomheden om at forbedre forholdene, siger Annette Stube, Maersk Groups direktør for bæredygtighed.

»Der er en udvikling i gang på Alang, som vi gerne vil støtte. De er ikke perfekte; der er mangler«, siger Annette Stube. Hun medgiver, at standarden for især sikkerhed er lavere på stranden i Alang end på de værfter i Kina og Tyrkiet, hvor Mærsk har skrottet sine skibe de seneste 10 år, men som ville være en milliard kroner dyrere at bruge til rederiets omfattende ophugningsprogram frem til 2020.

Mærsk har sine egne folk posteret på værftet i Alang. De har beføjelser til at standse arbejdet, når sikkerhedsregler overtrædes. Det har været nødvendigt 13 gange på fire måneder, oplyser Annette Stube.

Olie og giftstoffer skylles ud i havet

Ophugning af skibe på åben strand anses for en voldsom belastning af miljøet, blandt andet fordi olie og giftstoffer bliver skyllet ud i havet, når giftig bundmaling bliver skrabet af ved den hårdhændede stranding på strandbredden, og når tidevandet overskyller stranden, hvor opskæringen af skibsdele foregår.

Mærsk arbejder på at indføre metoder, så miljøbelastningen bliver mindre. Om det virker, ved Mærsk ikke, siger Annette Stube: »Vi ved, at den måde, man har gjort det på gennem årtier i Alang, laver en forfærdelig forurening. Hvis man kører processerne, som vi gør nu, er der så en miljømæssig virkning af det, som er uforsvarlig eller ej? Det ved vi ikke endnu«.

Mærsk vil måle miljøbelastningen og lægge resultater frem i januar næste år.

Ingvild Jenssen fra organisationen Shipbreaking Platform, som kæmper imod skrotning af skibe på åben strand, giver ikke meget for Mærsks erklærede ambitioner om at hæve standarden i Indien. »Mærsk sender sine skibe på stranden for at opnå den ekstra profit, som ligger i at vælge en lavere standard«, mener hun.

Claus Nordahl er journalist hos Danwatch.

Louise Maria Skotte Møller, Danwatch, har bidraget med research.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce