0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: Politiken

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mærsk slækker krav til miljø og sikkerhed for at spare en milliard på at få gamle skibe skåret itu

Skjulte optagelser afslører sikkerhedsbrist og fare for miljøet, når to Mærskskibe lige nu bliver skrottet på åben strand i Indien.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To store Mærsk-containerskibe er ved at blive hugget op på åben strand i Alang, Indien. Mærsk har i årevis vendt sig mod metoden, der betragtes som ekstremt farlig for både arbejdernes sikkerhed og miljøet.

Mærsk ændrede holdning i februar i år, med udsigt til at kunne spare en milliard kroner på de op mod 100 Mærsk-fartøjer, som skal skrottes frem til 2020. Den nye accept af at hugge op på åben strand forklarer Mærsk med, at man har fundet et indisk værft, Shree Ram, hvor arbejdere og miljø er langt bedre sikret end andre steder.

I maj og juni blev de 20.000 tons tunge og 292 meter lange containerskibe ’Maersk Wyoming’ og ’Maersk Georgia’ sejlet op på stranden ved Shree Ram-værftet, og indiske arbejdere med flammeskærere er lige nu i gang med at skære giganterne i småstykker, så stålet kan genbruges.

En fotograf har for mediecentret Danwatch i august skaffet sig adgang til værftet, som er omgivet af høje mure og med adgang forbudt for uvedkommende.

Artiklen fortsætter under animationen

Med skjulte fotooptagelser dokumenterer han som den første, hvordan ophugningen af skibe foregår på Shree Ram-værftet. Billederne viser, at sikkerheden for de indiske arbejdere ikke lever op til de standarder, som Mærsk siger, at de kræver af værftet i Indien. Det vurderer blandt andre Peter Hasle, professor ved Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet, efter at have set billederne. »Det er tydeligt, at ledelsen accepterer, at arbejdet udføres uforsvarligt. Det virker, som om Mærsk bruger standarden som et billede på, hvor pænt og ordentligt de får ophugget deres skibe. Men realiteten er, at standarden på ingen måde overholdes«, siger Peter Hasle.

Erkender overtrædelser

Mærsk erkender, at ikke alt er perfekt på Shree Ram-værftet, men vil arbejde sammen med virksomheden om at forbedre forholdene, siger Annette Stube, Maersk Groups direktør for bæredygtighed.

»Der er en udvikling i gang på Alang, som vi gerne vil støtte. De er ikke perfekte; der er mangler«, siger Annette Stube. Hun medgiver, at standarden for især sikkerhed er lavere på stranden i Alang end på de værfter i Kina og Tyrkiet, hvor Mærsk har skrottet sine skibe de seneste 10 år, men som ville være en milliard kroner dyrere at bruge til rederiets omfattende ophugningsprogram frem til 2020.

Mærsk har sine egne folk posteret på værftet i Alang. De har beføjelser til at standse arbejdet, når sikkerhedsregler overtrædes. Det har været nødvendigt 13 gange på fire måneder, oplyser Annette Stube.

Olie og giftstoffer skylles ud i havet

Ophugning af skibe på åben strand anses for en voldsom belastning af miljøet, blandt andet fordi olie og giftstoffer bliver skyllet ud i havet, når giftig bundmaling bliver skrabet af ved den hårdhændede stranding på strandbredden, og når tidevandet overskyller stranden, hvor opskæringen af skibsdele foregår.

Mærsk arbejder på at indføre metoder, så miljøbelastningen bliver mindre. Om det virker, ved Mærsk ikke, siger Annette Stube: »Vi ved, at den måde, man har gjort det på gennem årtier i Alang, laver en forfærdelig forurening. Hvis man kører processerne, som vi gør nu, er der så en miljømæssig virkning af det, som er uforsvarlig eller ej? Det ved vi ikke endnu«.

Mærsk vil måle miljøbelastningen og lægge resultater frem i januar næste år.

Ingvild Jenssen fra organisationen Shipbreaking Platform, som kæmper imod skrotning af skibe på åben strand, giver ikke meget for Mærsks erklærede ambitioner om at hæve standarden i Indien. »Mærsk sender sine skibe på stranden for at opnå den ekstra profit, som ligger i at vælge en lavere standard«, mener hun.

Claus Nordahl er journalist hos Danwatch.

Louise Maria Skotte Møller, Danwatch, har bidraget med research.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden