0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: Politiken

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan kom vi ind på Mærsks lukkede værft i Indien

Billeder som dokumenterer forholdene for de indiske arbejdere, som hugger Mærskskibe på åben strand i Indien, er optaget i smug.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Mærsk ville ikke lukke os ind, og så måtte vi jo finde en anden metode«, siger Claus Nordahl.

Han er journalist på research- og mediecentret Danwatch, og en del af det hold på fire mand, som skaffede de første billeder af hvordan det foregår, når to 20.000 tons tunge containerskibe fra Mærsk bliver hugget op på åben strand i Alang, Indien.

Billederne dokumenterer blandt andet alvorlige sikkerhedsproblemer for de indiske arbejdere.

Kun én indgang

Omkring 130 ophugningsværfter ligger side om side på den 10 kilometer lange Alang-strand.

Hele området er indhegnet, og der er kun en port, hvor biler kan køre ind og ud under observation af en kontrolpost.

Klik på animationen og se mere.

Claus Nordahl var den eneste europæer blandt fire personer i den hvide firhjulstrækker, som en dag i begyndelsen af august faldt ind i den lange række af køretøjer på vej ind på Alang. De tre andre var chaufføren, fixeren og fotografen.

Blev ikke kontrolleret

Bilen blev ikke kontrolleret på vejen ind, og derfor opdagede vagterne ikke, at de fire manglede den tilladelse der kræves for at komme ind på området.

»Det lykkedes os at køre ind og ud på den måde i fem dage. Men vi var stadig ikke kommet ind på det værft, Shree Ram, hvor Mærskskibene bliver hugget op«, fortæller Claus Nordahl.

Shree Ram er omgivet af en tre-fire meter høj mur hvor kun smalle sprækker tillader et kig ind på værftets område fra den vej, som løber langs de mange værfter, parallelt med stranden.

Undercover på Mærsks værft

Hvordan det til sidst lykkedes at få adgang gennem porten til værftet, hvor Mærskskibene ligger, vil Claus Nordahl af hensyn til de impliceredes sikkerhed ikke fortælle i detaljer.

Men uden at give sig til kende som fotograf, og uden at fortælle, at han agtede at fotografere på værftet, lykkedes det fotografen på holdet at skaffe en invitation til sammen med fixeren at komme ind på Shree Ram.

Vi fik besked på at forsvinde, og ikke vise os igen.

I cirka en time havde han mulighed for at gå rundt på området sammen med en ansat på værftet. Undervejs tog han i smug snesevis af billeder med sin telefon.

Billeder som viser indiske arbejdere i situationer, som ifølge danske eksperter er stærkt risikable, grænsende til livsfarlige.

Dokumentation som rokker ved Mærsks påstand om, at man har fundet en måde, så ophugning af skibe på åben strand kan foregå »ansvarligt«.

Fotografen og fixeren forlod Shree Ram-værftet igen, uden at deres forehavende blev afsløret.

Sidste gang gik det galt

Men holdet manglede noget, før missionen var fuldført: De ville prøve at komme ind på Shree Ram igen, i håb om at komme om bord på et af de to Mærskskibe, som er ved at blive hugget op, for at fotografere.

Men da de kørte den hvide firhjulstrækker gennem porten til Alang for sjette dag i træk, var deres held sluppet op.

En vagt fulgte efter dem, stoppede bilen og bad dem følge med tilbage til kontrolposten ved porten. Her blev de bedt om at fremvise den tilladelse til at opholde sig på Alang, som de ikke havde.

Truet med fængsel

»Vagterne fortalte os, at vi havde begået en lovovertrædelse, som politiet ser strengt på, og som kunne sende os i fængsel«, fortæller Claus Nordahl.

Det lykkedes de fire mænd at snakke sig ud af kniben med en forberedt dækhistorie.

»Vi fik besked på at forsvinde, og ikke vise os igen«, siger Claus Nordahl.

Indien sagde nej

Under researchen til historien om Mærskskibene på stranden i Alang, blev både Danwatch og Politiken efterfølgende inviteret med på en pressetur til det indiske værft, som foregik i denne uge.

Men i modsætning til Ritzau og netmediet ShippingWatch fik både Danwatch's og Politikens medarbejdere afslag på visum fra Indiens ambassade i København. Afslaget blev ikke begrundet.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden