Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Siemens og Scania tester lastbiler som kører på strøm fra luftledninger ligesom et S-tog eller en trolley-bus. Kilde: Politiken.tv / Dorrit Saietz

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Motorvejens hanelefanter skal fodres med el

Er det en trolleybus? Et S-tog uden skinner? Nej, det er en lastbil, som kører på strøm fra luftkabler - og en vild vision om at bygge et elektrisk netværk langs tusinder af kilometer europæiske motorveje.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dybt inde i et endeløst skovområde i det tidligere DDR ligger den tidligere sovjetiske militærlufthavn Gross-Dölln. Engang var den Europas største militære flyveplads.

Men de kilometerlange landingsbaner og de diskrete betonhangarer bliver ikke længere brugt til atombevæbnede kampfly.

I stedet er her opført en komplet kopi af en strækning tysk Autobahn – med vejstriber, autoværn og skiltning. I rabatten står en række master, som man normalt ikke finder på motorvejen – fra dem hænger der elkabler, og nu kommer en lastbil susende, som også har lidt ekstra udstyr på:

Fra taget af førerhuset udfolder sig en ’pantograf’, en strømaftager ligesom dem, man ser på taget af S-toget.

Lastbilens motor snurrer sagte i stedet for at brøle, som lastbilmotorer plejer at gøre. Nu bremser den, stopper op og sænker pantografen, som forsvinder ind i en luge i taget.

Dieselmotoren sætter i gang med en larm, som pludselig forekommer endnu voldsommere end normalt.

Det, vi ser, er en kabellastbil på et elektrificeret stykke motorvej, forklarer Hasso Grünjes, som leder elmotorvejsprojektet for Siemens.

»Fordelen ved denne her løsning er, at den kun består af velkendt gennemprøvet teknologi«, siger han. »Køreledninger og strømaftager – pantografen – er kendt fra sporvogne, S-tog og trolleybusser. Masterne er simple, og nettet bliver delt op i sektioner, så en enkelt sektion, hvor strømmen svigter, ikke påvirker resten«, forklarer han.

Ved motorvejsudfletninger, kryds og broer er der simpelthen et ’hul’ i sektionen, hvor lastbilens egen motor eller batteri kortvarigt tager over, helt automatisk.

Peter Mock er europæisk direktør for det uafhængige internationale råd for renere transport, ICCT.

»Da jeg hørte om kabellastbiler første gang, tænkte jeg, at det lød skørt, næsten som science fiction. Men da jeg så det hos Scania, blev jeg alligevel imponeret«, siger han.

Lastbiler er et problembarn

Skørt eller ej – Tyskland har et problem. Europa har et problem, ja, hele verden har et problem.

Stigende mængder fragtgods transporteres på lastbiler, som forurener og fylder på vejene.

Verdenshandlen eksploderer med forbrugsvarer, der hentes fra Kina til Holstebro, mens nye markeder i fjerne lande skal forsynes med alt fra bacon til danske designermøbler.

Alene fra havnen i Hamburg, Europas tredjestørste, ruller omkring 10.000 lastbiler ud på vejene. Om dagen. I 2025 er målet, at 25 millioner containere skal ekspederes på havnen på et år, og langt de fleste vil ankomme eller forlade den på lastbil.

Imens har alle verdens lande i Paris sidste år aftalt at stoppe udledningen af CO2 for at give klimaet en chance.

»Vi står ved et vendepunkt«, siger Maria Krautzberger, præsident for den tyske forbundsmiljøstyrelse. »I midten af århundredet, og det er faktisk snart, skal biler, lastbiler, skibe og fly drives helt uden fossile brændstoffer. Og den dårlige nyhed er, at Tysklands transportsektor slet ikke har nedbragt sit udslip i de sidste 25 år, mens husholdningerne og industrien har reduceret med 30 procent«.

Lastbilerne er den grønne omstillings store larmende og ildelugtende problembaby. Personbilens fremtid tegner elektrisk med stadig bedre batterier og længere rækkevidde. Små varebiler i byerne og mindre lastbiler til korte strækninger kan også køre på el.

Men ikke de store langturslastbiler.

En 40-tons lastbil, der skal køre 1.000 kilometer, skal bruge et batteri på 20 tons. Selv med markant bedre batteriteknologi er det ikke vejen frem, siger Florian Hacker fra miljøorganisationen Öko Institut for anvendt økologi.

»Derfor diskuterer man elektriske vejsystemer«, siger han.

En vild fantasi

Kan man virkelig forestille sig en fremtid, hvor motorvejens hanelefanter ligger og summer fredeligt i det yderste spor på motorvejen med deres ’pantografer’ koblet på de luftbårne køreledninger?

To store virksomheder, Siemens og Scania, og det tyske miljøministerium tror nok på det til at have investeret et hemmeligholdt stort millionbeløb i forsøgsprojektet.

Vi står ved et vendepunkt

»Der er ikke plads i CO2-budgettet til vejtransport«, siger Hasso Grünjes. »Ikke som det foregår i dag, hvor en traditionel dieselmotor højst udnytter 40 procent af energien«.

Resten går tabt i spildvarme og friktion. Elektricitet er helt anderledes effektivt, kan udnytte over 80 procent af den rå energi og fremstilles ved hjælp af vedvarende energi som sol eller vind.

Men strømmen skal ind i lastbilen, og helst den direkte vej – bruges den først til at fremstille alternativt brændstof som eksempelvis brint, er energitabet endnu større.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eneste problem er prisen

Derfor opstod ideen om at sætte strøm til motorvejsnettet.

Hele 60 procent af udledningen fra den tunge lastbiltrafik sker på kun 2 procent af det tyske vejnet. Det er de 4.000 kilometer mest intenst befærdede Autobahn-strækninger, som udgør hovednerven i det tyske transportnet.

Kan man forsyne dem med strømkabler, vil lastbilerne kunne køre det sidste stykke vej til og fra hovednettet ved hjælp af den indbyggede hybridmotor eller et mindre batteri.

Systemet vil spille perfekt sammen med den nye teknologi inden for automatisk kørsel og såkaldt ’kolonnekørsel’, hvor lastbilerne i én række triller af sted, mens chaufføren slapper af og tager sig en lur.

Langs motorvejen er der plads til at stille vindmøller og solceller op, som kan generere strømmen. Små kraftstationer for hver 2-3 kilometer vil i tilgift kunne fungere som ladestationer for eldrevne personbiler.

what’s not to like, som man siger på nydansk?

Prissedlen, måske.

Som et nyt jernbanenet

Ifølge Florian Hacker fra Öko Institut vil det koste 2,2 millioner euro per kilometer at bygge det elektriske motorvejsnet.

Gang tallet med 4.000 kilometer, og omregn til danske kroner – så taler vi om en investering på 66 milliarder kroner i ny infrastruktur for Tyskland alene.

Dertil kommer de vigtigste motorvejsstrækninger i det øvrige Europa, som naturligvis skal være en del af systemet, før det giver mening. Og de nye lastbiler udstyret med hybridmotor og pantograf.

»Løsningen er nødt til at være international, for fragt bevæger sig over grænser«, påpeger Florian Hacker. Projektet kræver, at landene på forhånd bliver enige om en fælles standard for strømstyrke, afstand mellem masterne og højde på kablerne og den slags.

Ellers går det som med det europæiske jernbanenet, hvor forskellige sporvidder er med til at sænke jernbanens konkurrenceevne i forhold til vejtransport.

I realiteten svarer projektet til at bygge et helt nyt elektrificeret jernbanenet i hele Europa – bare uden skinner. Da skinner og banelegemer normalt udgør ni tiendedele af udgiften til en ny jernbane, er det måske ikke så dyrt endda.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den elektriske vej er billigst i det lange løb, når man regner det hele med, fordi energiprisen bliver lavere på langt sigt«, siger Florian Hacker.

Hasso Grünjes fra Siemens er enig:

»Måske kan det gøres endnu billigere, hvis man for eksempel indbygger solceller i de støjværn, man alligevel skal sætte op«, siger han.

Men, understreger han:

»Det vigtigste spørgsmål at stille er måske, hvad det vil koste, hvis vi ikke løser problemet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden