0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mund- og klovsyge alarm afblæst

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fødevareregion Ringsted kunne onsdag morgen afblæse mund- og klovsygealarmen på svineslagteriet Steff-Houlberg i Ringsted. Slagteriet slagter atter normalt. Slagteriet kom i alarmberedskab tidligere onsdag, da en so, der blev bragt ind til slagtning, viste tegn på sygdom.

Slagteriets dyrlæger observerede, at dyret haltede og savlede, og de standsede slagtningerne og al transport til og fra slagteriet, mens tilfældet blev undersøgt.

Fødevaremyndighederne har frikendt soen efter en klinisk undersøgelse, som ikke viste noget som helst tegn på mund- og klovsyge. Symptomerne er savlen, feber, samt blærer på patter og i klovspalten.

»Ingen af symptomerne ved mund- og klovsyge var til stede«, siger konstitueret regionschef Svend Johansen, Fødevareregion Ringsted, til Ritzau. Myndighederne er så sikre i deres sag, at tilfældet end ikke bliver fulgt op med en laboratorieundersøgelse af soen for mund- og klovsygevirus.

Svend Johansen forklarer alarmen med, at dyrlægerne som led i det danske beredskab mod udbredelse af mund- og klovsyge rapporterer om selv den mindste mistanke. Det betyder, at tilfælde bliver undersøgt, som under normale forhold ikke ville blive undersøgt.

»For øjeblikket bliver et dyr undersøgt, så snart det savler eller smasker, og hellere undersøge 10 mistanker for meget end en for lidt«, siger Svend Johansen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere