0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt nej fra slagteriarbejderne

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lidt over 53 procent af slagteriarbejderne har overraskende stemt nej til det nye udkast til overenskomst på området, og hermed truer en konflikt fra den 26. marts. Det er anden gang, at slagteriarbejderne har forkastet et forslag, som deres fagforening NNF og Slagteriernes Arbejdsgiverforening har forhandlet sig frem til.

Over gennemsnittet
Resultatet af afstemningen blev 53,4 procent nej og 46,6 procent ja. Det er ifølge NNF et overraskende nej, idet det nye overenskomstforslag imødekommer de tre hovedkrav, der fulgte efter det første nej.

Det nye forlig giver således en toårig overenskomst (mod fire år i første forslag), lønstigninger på 4,60 kr. det første år og 4,19 kr. det andet år på en gennemsnitsløn. Det er 50 procent mere end i det første forlig og ligger en del over, hvad der er givet på det øvrige arbejdsmarked. Desuden er parterne i en hensigtserklæring enige om, at der i overenskomstperioden skal udarbejdes teknologiaftaler for de områder, der ikke var med i første udkast, altså opskæring, udbening og forædling.

Teknologi-aftalernes formål er at sikre medlemmernes løn og job gennem opkvalificering til nye jobfunktioner.

Skuffet formand
Gruppeformand for NNFs landbrugsgruppe, Mogens Hjorth, betegner forslaget til overenskomst som flot, men han erkender, at han er nødt til at tage medlemmernes nej til efterretning.

»Vi har lyttet til vores medlemmer, og arbejdsgiverne har måttet give væsentlige indrømmelser på alle tre punkter: Varighed, løn og teknologi. Vi stod efter anden runde med et flot resultat, som vi var stolte af. Derfor beklager vi, at også dette forslag er blevet stemt ned af et lille flertal på 53,4 procent af vores medlemmer", siger han.

NNF er sammen med slagteriets arbejdsgivere indkaldt til møde i Forligsinstitutionen i dag, tirsdag, kl. 14.00.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere