0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regningen tikker under parcelhuset

I 60'erne og 70'erne blev der bygget huse som aldrig før, men ofte var kvaliteten ikke i orden.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 60'erne og 70'erne blev der bygget huse som aldrig før, men ofte var kvaliteten ikke i orden. En regning på i gennemsnit 87.500 kr. per bolig ligger og venter, hvis bare de synlige fejl og mangler skal udbedres, viser ny undersøgelse fra Nybolig.

I de glade 60'ere og i de efterfølgende 70'ere var det lykken for mange at flytte fra byernes stenbro til et parcelhus i forstæderne. I kommuner som Farum, Stenløse, Albertslund og Ishøj opstod hele byer af typehuse. De såkaldte sovebyer. Hele 450.000 parcelhuse eller næsten halvdelen af den samlede parcelhusbestand er opført i de to årtier.

I dag er det ikke altid lykken at bo i et af disse huse. Billige materialer, dårlige konstruktioner og forringet byggekvalitet som følge af den industrialiserede produktion betyder, at der ofte skal bruges betydelige summer på at rette op på fortidens synder.

Ejendomsmæglerkæden Nybolig har gennemgået en række af de tilstandsrapporter, som i dag bliver udarbejdet af en bygningssagkyndig, når et hus skifter ejer. Og de viser, at ca. halvdelen - eller 225.000 af de huse, der blev opført i perioden - trænger til renovering til en pris af 87.500 kr. i gennemsnit.

»Prisen er udregnet af lokale håndværksmestre på baggrund af de skader, der er påvist i tilstandsrapporterne. Prisen svinger fra ca. 40.000 kr. til omkring 130.000 kr. i de huse, som slet ikke er blevet vedligeholdt«, siger informationschef i Nybolig Jesper Elle.

Der er dog også mange huse fra perioden, som er blevet vedligeholdt efter alle kunstens regler, og hvor der måske også er lavet nye køkkener og badeværelser for flere hundredtusinde kroner, påpeger han.

Manglende vedligeholdelse og renovering kan hurtigt blive en bekostelig affære for husejeren. Skaderne kan hurtigt udvikle sig, når de først får fat, og dermed forringe boligens værdi.

Jesper Elle understreger, at manglende vedligeholdelse og renovering smitter direkte af på husets pris. Derfor er der igen grund til blot at lade stå til. »Prisen bliver jo sat derefter. Derfor er husene fra 60'erne og 70'erne typisk også billigere end nyere huse. Desuden går køberen jo i dag som regel rundt med tilstandsrapporten i hånden og vil enten have et nedslag i prisen for de ting, der skal laves, eller aftaler, at sælgeren selv får bragt tingene i orden«.

HÅRENE REJSER SIG
Formanden for Sammenslutningen af Beskikkede Bygnings-sagkyndige, SBB, ingeniør Niels Christoffersen, bekræfter, at det ikke står for godt til med mange af 60'er- og 70'er-husene. »Generelt må man sige, at vi har at gøre med en række huse, som i stor udstrækning er behæftet med fejl. Der er tale om en periode i dansk byggehistorie, som vi ikke er særlig stolte af«, siger Niels Christoffersen. Han kan dog ikke bekræfte de beløb, som Nybolig er kommet frem til.

»Tilstandsrapporterne indeholder kun en påvisning af skader og risiko for skader. Jeg er ikke bekendt med bare rimelig seriøse undersøgelser af priserne for at udbedre skaderne«, siger Niels Christoffersen. Han understreger, at de prisindikationer, der kan findes i forbindelse med nogle tilstandsrapporter, alene er mæglerkædernes ansvar.
»Nyboligs tal med de 87.500 kr. i gennemsnit kan både være rigtigt og forkert. Men selvfølgelig er der noget, der skal laves, når husene er så gamle. Der er et antal huse, hvor nakkehårene rejser sig«.

IDEELT FOR SVAMPE
På baggrund af sine egne erfaringer peger Niels Christoffersen på tre områder, hvor der typisk er problemer med 60'er- og 70'er-husene. Det drejer sig om flade tage, vægkonstruktioner og gulve. »De flade tage har givet et hav af problemer. I dag ser vi også store byggerier fra den periode, hvor der bliver renoveret tage for kæmpe beløb. Enten har man ikke haft viden nok. Eller også har man ikke brugt den«. Med hensyn til væggene skyldes problemerne typisk for lette konstruktioner.

»Det betyder revner både ude og inde. Væggene kan simpelthen ikke klare de krav, som naturen stiller. Jeg tror, at vi er på den forkerte side af halvdelen af alle husene fra perioden«. »De største problemer med gulve skyldes, at man - i modsætning til hvad man gør i dag - mange steder har brugt dampspærre. Når det går galt, giver det fugt i gulvet. Det er ideelt for svampeangreb. Dem ser man først, når de kryber op over gulvpanelet. Så er det for sent. Så er gulvet lige til at køre væk«.

Niels Christoffersens råd til nye købere er at bruge øjnene. »Kig efter revner. Kig efter råd i udhæng og gerigter. Er der fugt på loftet, så kan der være tale om en fejlkonstruktion. Mange ting kan man selv se«. Der er også andre mistænkelige ting, man som køber bør lægge mærke til. »Er der nye baner tapet visse steder, eller er noget mere malet end andet, så skal nakkehårene rejse sig. Brug øjnene. Er der nye reparationer, er en sofa blevet flyttet for nylig - eller måske et hjørneskab for at dække over revner. Det kan dække over utrolig omkostningskrævende reparationer«, siger Niels Christoffersen.

SKJULTE PROBLEMER
Men ét er de skader, som man kan se med det blotte øje, og som systemet med tilstandsrapporter skal fange i forbindelse med ejerskifte. Noget andet er de skjulte problemer, der også gemmer sig i mange huse fra 60'erne og 70'erne. Dem kan Knud Riis tale med om. Han er teknisk chef hos Nykredit Østifterne Forsikring. »Af alle de skadesanmeldelser, vi har registreret gennem tiden, ligger tyngden med hele 26 pct. i huse, der er opført i 70'erne. På andenpladsen kommer 60'er-husene«, siger Knud Riis.

Overført til landsplan betyder det løst anslået, at der er anmeldt knap 50.000 skader på huse fra 70'erne til forsikringsselskaberne. Næsten halvdelen eller 47 pct. af alle skadesanmeldelserne på 60'er- og 70-er-husene skyldes rørskader, afslører Knud Riis' register. Derefter følger svampeskader med 27 pct.

»Svampeskaderne vedrører især vinduer og døre. Det skyldes bl.a., at man ikke havde nogen kontrolordning på vinduer. Den kom først i slutningen af 70'erne. Så kravene til vinduerne var meget forskellige - og dermed også kvaliteten«, siger Knud Riis.

Rørskaderne skyldes også en kombination af dårligt arbejde og selve konstruktionen. Således blev det først på et senere tidspunkt bestemt, at de indvendige rør ikke må have skjulte samlinger. »Mange huse fra den periode er bygget med såkaldte svømmende gulve, hvor rørene ligger skjult nede i et lecalag. Går det galt, skal hele gulvet op. Det kan måske betyde, at der skal findes en erstatningsbolig, mens arbejdet står på. Det kan blive ufattelig dyrt«, siger Knud Riis.

STAVNSBUNDNE
I dag har de fleste en forsikring mod skjulte rørskader. Men netop konstruktioner som de svømmende gulve gør, at mange forsikringsselskaber vægrer sig ved at forsikre bestemte bygningstyper. »Det er en uheldig udvikling, hvis man ikke kan forsikre sig på bestemte områder. Det kan betyde, at man som boligejer bliver stavnsbundet«, siger Knud Riis.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere