0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Carlsberg truet med boykot

Et walisisk medlem af parlamentet i London opfordret til, at Carlsbergs øl skal boykottes.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Langkilde Morten
Foto: Langkilde Morten

Foto: Morten Langkilde

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Carlsbergs britiske bryggerigruppe er ved at lægge sig ud med waliserne - og det er farligt, for de har ry for at være både tørstige og stædige.

Carlsberg har lukket et bryggeri i Wrexham i det nordlige Wales, og trods 18 måneders forhandlinger er det ikke lykkedes en gruppe af lokale forretningsmænd at købe ølmærket tilbage. Nu har et walisisk medlem af parlamentet i London opfordret til, at Carlsbergs øl skal boykottes.

Det er stoltheden, der står på spil for waliserne, for Wrexham Lager, som øllet hedder, har været brygget siden 1882. Wrexham kalder det Storbritanniens ældste lagerøl.

Bryggeriet kom i Carlsberg-Tetleys eje gennem en serie bryggerisammenlægninger i 1990'erne. I 1999 fandt Carlsberg-bryggeriet det urentabelt og besluttede at lukke det med udgangen af marts 2000. 35 mand blev fyret, og brygningen af Wrexham Lager blev flyttet til et bryggeri i Blackburn i England.

Lokalpatriotisme
Det var waliserne ikke tilfredse med. Et lokalt forretningskonsortium under ledelse af den tidligere bryggeridirektør David Priestley forsøgte at købe ølmærket tilbage, så man kunne genoplive det lokale bryggeri. Nu har forhandlingerne stået på i 18 måneder. Derfor beskylder Wrexhams Labour- medlem af det britiske parlament i London, Martyn Jones, Carlsberg for at trække sagen i langdrag.

Han har fremsat et forslag i Parlamentet om, at Carlsbergøl bliver fjernet fra Parlamentets barer og restauranter. Og han har opfordret de andre parlamentsmedlemmer til at boykotte det danske ølmærke i deres respektive valgkredse. Foreløbig har 71 medlemmer af de 659 medlemmer skrevet under. Alene en effektiv boykot i Parlamentet vil kunne mærkes på Carlsberg. Sidste år drak de tørstige politikere og embedsmænd over 10.000 liter Carlsberg lagerøl.

Ligeglad
»Carlsberg er helt klart ligeglad med Wrexham Lager - men de vil ikke have, at den kommer til at tilhøre andre«, siger Martyn Jones og tilføjer: »I Danmark roser Carlsberg sig af at forsvare arv og tradition. Men herovre er de klar til at træde denne hjørnesten i britisk bryggerihistorie under fode«.

I går kom der en våbenhvile i stand i den truende ølkrig. Carlsbergs britiske chef Colin Povey mødtes i Parlamentet med Martyn Jones og den lokale bryggerigruppes ledelse.

»Om en uge skal der være et nyt møde. Og i mellemtiden skal vi vurdere nogle af de tal og forslag, der kom på bordet«, siger Carlsbergs kommunikationschef Donna Cresswell.

Det handler blandt andet om overtagelsesprisen. For selv om Wrexham Lager er et lille ølmærke med en årlig produktion på under en million liter, så tjener Carlsberg penge på det.

»Hvis Carlsberg er klar til at forhandle realistisk, så håber jeg, at Wrexham Lagers fremtid ser bedre ud i de kommende uger, end den gør i øjeblikket«, kommenterer Martyn Jones. Som tegn på sin gode vilje har han indstillet boykotten - indtil videre.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere