0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Store tanker under topmøde i New York

Emnet er "håb" på det årlige topmøde i de riges og indflydelsesriges klub, World Economic Forum (WEF).

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Sikkerheden er i højsædet under mødet. - Foto: AP

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sangeren Bono fra rockgruppen U2, den tidligere sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, De Forenede Nationer FN's generalsekretær Kofi Annan og Rudy Giuliani, New Yorks netop afgåede borgmester, mødtes torsdag aften for at diskutere »Håb« på det fornemme Waldorf-Astoria hotel på Manhattan.

Der var ikke tale om en paneldiskussion i en menneskeretsorganisation, men derimod åbningen af det årlige topmøde i de riges og indflydelsesriges klub, World Economic Forum (WEF). Et forum, hvor man fejrer globaliseringen og normalt diskuterer emner som 'Vejen frem for arabisk- amerikanske relationer' og 'Erhvervslederen som statsmand'.

Lige fra morgenstunden checkede erhvervsmatadorer, politikere, konger, akademikere, præsidenter, Guds udsendte, skuespillere og andre berømtheder fra over 100 forskellige lande - med den tyske kansler Gerhard Schröder, kong Abdullah af Jordan og USA's politske kæledægge for tiden, den afghanske overgangsleder Hamid Karzai i spidsen - ind på Waldorf Astoria.

Udenfor var der et kolossalt sikkerhedsopbud, som skal sikre deltagerne mod voldelige demonstranter. Michael Dolan fra anti-globaliseringsgruppen Public Citizen's Global Trade Watch sagde til Politiken:

»Der er tale om en gruppe rige erhvervsfolk, der lader, som om de er en tænketank, der vil gøre godt. Vi ville ikke bekymre os om World Economic Forum, hvis de blot holdt sig til den gode mad og cocktails, men det, de er ude på, er ikke godt for os. Derfor vil der blive masser af demonstrationer«.

Davosermænd
Den private organisation World Economic Forum blev grundlagt for 31 år siden af den schweiziske erhvervsprofessor, Klaus Schwab. Dengang mødtes 440 mennesker - næsten uden at nogen bemærkede det - på skisportsstedet Davos i Schweiz. Siden er deltagerne blevet kendt som Davosermænd og -kvinder. Også selv om de i år mødes i New York.

I dag er antallet vokset til 3.000, og dette private topmøde for regeringer, erhvervsledere, akademikere og kulturpersonligheder er blevet et ikon for den globale kapitalisme - både for tilhængerne af et frit marked og modstanderne, som frygter globaliseringens negative indflydelse på verdensøkonomien.

New York er betydelig mere spændende end Davos, men verdens ledere kommer ikke blot til metropolen for at gå til cocktailselskaber og teaterpremierer, men også for at tænke store tanker.

På Waldorf-Astoria fokuserer de til og med mandag på, hvorledes de igen kan skabe økonomisk vækst, reducere fattigdommen, styrke folkevalgte regeringer og modarbejde terror.

WEF har ingen folkevalgt magt. Medlemmerne kan ikke indføre love, traktater eller sanktioner. I stedet er det med arrangørernes ord et forum for verdensledere til at mødes og beskæftige sig med »de store problemer, menneskeheden står over for«. Organisationens 150 ansatte og medlemmerne arbejder - i hvert fald en del af tiden - med de ideer, som udspringer fra topmøderne.

Tidligere har magtens elite eksempelvis beskæftiget sig med global sundhed og informationsteknologi. I år dækkes de mange sessioner og workshops af overskriften 'Ledelse i Skrøbelige Tider: En Vision for en Fælles Fremtid'.

De riges klub
Ikke alle kan mænge sig med de velhavende og indflydelsesrige i deres Armani-jakkesæt og Versace-kjoler. WEF finansieres af medlemskontingenterne fra omkring 1.000 store og for de flestes vedkommende multinationale selskaber, som organisationen ynder at beskrive som »de fremmeste virksomheder i verden«.

De enkelte deltagere eller deres firmaer har betalt summer på helt op til 200.000 kroner for at få lov til at mænge sig med ligesindede i fem dage og være i mediernes og demonstranternes søgelys.

Grundlæggeren Klaus Schwab siger, at efter 11. september forventer deltagerne »at komme hjem med en vision eller i det mindste nogle signaler om, hvordan den nye verden bliver«.

Traditionelt har Davos været mere interesseret i at fejre globaliseringen frem for at reflektere over de skader, som er følgen af, at store virksomheder ikke længere er knyttet til noget bestemt sted. Måske er det årsagen til, at World Economic Forum i år har inviteret en række menneskeretsaktivister, fagforeningsfolk og fortalere for verdens fattige.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere