0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Miljøminister undskylder dansk eksport af affald

Dansk pvc-affald skal ikke længere sælges til Indien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Grarup Jan
Foto: Grarup Jan

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) vil stoppe dansk eksport af plastaffald. - Arkivfoto: Jan Grarup

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danske virksomheders uanmeldte eksport af plastaffald til indiske genbrugsfabrikker skal stoppes. Det lovede miljøminister Hans Christian Schmidt (V) ifølge indiske medier, da han i den forgangne uge besøgte landet for at deltage i et seminar om bæredygtig udvikling og miljø.

»Det er sidste gang, at sådan noget sker«, sagde ministeren til den indiske avis The New Indian Express og undskyldte eksporten.

Danmark er kommet i de indiske mediers søgelys, efter at Politiken i sidste måned kunne dokumentere, hvordan danske virksomheder sender plastaffald til indiske genbrugsfabrikker uden de rette tilladelser. Samtidig har Danmark ulovligt sendt pvc-affald til Egypten.

Især Indien har udviklet sig til et slaraffenland for affaldseksportører fra lande som Danmark, USA og Frankrig, blandt andet fordi landet har billig arbejdskraft, en svag miljølovgivning og ringe kontrol med arbejdsforholdene for de ansatte.

»Jeg er glad for, at den danske regering nu har besluttet at se alvorligt på problemet. Vi kan slet ikke forstå, at Danmark med jeres grønne profil overhovedet har kunnet finde på at sende jeres affald i hovedet på os. Nu håber vi, at danske miljøorganisationer får lov til at deltage i overvågningen af affaldet, så eksporten bliver bremset«, siger Bharati Chaturvedi, leder af miljøorganisationen Chintan og en af hovedkræfterne bag bevægelsen No Plastics in the Environment (NoPe).

Kræver stop for trafik
Bevægelsen kræver, at den indiske regering stopper importen af affald. Men den indiske plastlobby er stærk, og regeringen betragter det som en god forretning, siger Chaturvedi.

Herhjemme glæder Greenpeace sig også over miljøministerens udmelding.

»Men jeg har meget svært ved at se, hvordan han vil føre løftet ud i livet, når regeringen samtidig har beskåret Miljøstyrelsens internationale aktiviteter så kraftigt«, siger Jacob Hartmann, civilingeniør og talsmand for Greenpeace.

Han peger på, at det fortsat kun er kommunerne, der har adgang til oplysningerne om endestationerne for den danske affaldseksport. Og her har man indtil nu ikke afsat de nødvendige ressourcer til at følge virksomhedernes aktiviteter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Hans Christian Schmidt, der fortsat er ude at rejse.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere