0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Økolandbrug truet af lukning

Det er blevet mindre rentabelt at drive økologisk landbrug.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er en klassisk historie om udbud og efterspørgsel. Hundredvis af bondegårde er de seneste år gået over til fremstilling af økologisk mælk. Og nu er markedet så oversvømmet af mælk med Ø-mærket, at det må hældes på kartoner som almindelig mælk. Det har sin pris. Nogle bliver tabere.

At festen lakker mod enden for flere økologiske landmænd, bekræfter en ny analyse fra Fødevareøkonomisk Institut, der hører under Fødevareministeriet.

»Vores analyse viser, at det er blevet mindre rentabelt at være økologisk mælkeproducent. Vi vil nok se, at nogle økologiske mælkeproducenter sælger deres mælkekvoter, så vi får færre, men større økologiske mælkeproducenter«, siger Solange Sotelo fra statistisk afdeling i Fødevareøkonomisk Institut og peger på den stadig dårligere økonomi for de økologiske mælkeproducenter:

»Tilskyndelsen til omlægning til økologisk mælkeproduktion er der ikke længere. Driftsresultatet for mælkebedrifter var i 2000 25.000 kroner lavere end for tilsvarende konventionelle bedrifter«.

Voksende erkendelse
Også ude på gårdene breder der sig en erkendelse af, at der er blevet for mange omkring den økologiske mælkevogn.

»Som ivrig økolog ser jeg gerne, at økologien breder sig, og jeg er ked af, at nogle må bukke under. Men sådan er det. Hvis der var færre om budet, ville vores økologiske mælk give os en bedre pris«, siger landmand Poul Smith, der er talsmand for økologiske mælkproducenter i Arla - langt den største aftager af økologiske mejeriprodukter.

Det er ikke kun i forhold til almindelige landbrug, at økologerne er ramt. Også i forhold til tidligere års omsætning er de økologiske landmænd presset. Fra 1999 til 2000 oplevede producenterne en nedgang i driftsresultatet på 41.000 kroner.

Og ikke nok med det. Merprisen på 54 øre pr. liter økologisk mælk bliver nu reduceret, fordi overproduktionen af økologisk mælk har gjort det til købers marked. Fra 1. oktober 2002 får Arlas ø-landmænd kun 44 øre pr. liter.

Modstræbende har Poul Smith accepteret reduktionen af tilskuddet. Men han er ikke utilfreds med samarbejdsaftalen med Arla, og han tror stadig på, at forbrugerne vil have økologiske mejerivarer. Der skal bare være mere at vælge imellem, når forbrugerne står ved kølemontren.

»Vi skal være bedre til at udnytte den økologiske mælk, end vi er nu. Der skal introduceres flere konsumprodukter, som vi så det med Minimælk sidste år. Det fik andelen af solgt økologisk mælk til at stige«, siger den økologiske landmand Poul Smith.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere