0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Teknologi som ulandshjælp

Mener seniorrådgiver Denis Gilhooly fra FN-organisationen UNDP.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mad eller mobiltelefoner? Rent vand eller internet? Aids-medicin eller computere? Svarene synes åbenlyse for de fattigste mennesker i de mest udtærede egne på denne klode: De har brug for mad, vand og medicin. Computere og mobiltelefoner kan hverken spises, drikkes eller fjerne sygdomme.

Men seniorrådgiver Denis Gilhooly fra FN-organisationen UNDP ( United Nations Development Programme ) tror på, at it er vejen frem for udviklingslandene.

Som direktør for Information & Communication Technology (ICT) for Development i UNDP var han en af talerne på UNDP's seminar i København om it og fattigdomsbekæmpelse.

Denis Gilhooly mener, at internet og computere er lige så vigtige som rent vand, medicin og sække med mad, blandt andet fordi de avancerede teknologier giver brugerne mulighederne for at hente informationer om medicin, undervisning og landbrug.

Hans øverste chef i UNDP-hierarkiet Mark Malloch Brown har selv peget på dilemmaet i UNDP's årsrapport for 2001: Set med hans øjne er der blandt nødhjælpsarbejdere en udbredt mistænksomhed over for prædikener om den nye teknologis velsignelser for de fattigste lande, fordi ny teknologi koster mange penge og ikke lindrer de fattiges lidelser.

Han skriver videre, at hvis nødhjælpsorganisationerne vender de nye teknologier ryggen, så risikerer de samtidigt at nægte ulandene adgangen til bruge redskaber, som brugt rigtigt kan forbedre befolkningens levevilkår dramatisk.

Ikke kun it
Denis Gilhooly mener, at man skal være klar over, at en masse computere, trådløst internet eller andre teknologier ikke løser de fattige landes problemer alene.

»Vi har at gøre med teknologier, der skal ses som redskaber til at forbedre sygehusvæsnet, miljøet eller skolerne. Teknologi er ikke en løsning i sig selv«, siger Denis Gilhooly. De fattige lande er nødt til at tænke teknologien ind i en bredere sammenhæng for at få det fulde udbytte af teknologien.

Det store skridt fremad kommer, når iværksættere i Afrika, Asien og Sydamerika finder ud af at tjene penge på den nye teknologi. Når det sker, vil de bevæge sig i samme retning som Indien, der i dag er storleverandør af it-eksperter til den vestlige verdens it-industri.

Men hvorfor er it så vigtigt, når ulandene akut mangler medicin til aids og rent vand?

»Jamen alle disse problemer er vigtige at løse, men hvis vi udelukker udviklingslandene fra at få del i den teknologiske revolution, så henviser vi dem endnu en gang til en tilværelse i den magre udkant af verden. Jeg synes, at det er yderst hyklerisk at sige, at vi skal begrænse udviklingslandene til først at udvikle de mest basale dele af deres samfund, når vi i den anden del af verden er i gang med en teknologisk revolution, som er ved at vende verden på hovedet«, siger Denis Gilhooly.

»De lande har en god mulighed for at komme med i den teknologiske udvikling fra første færd i stedet for at blive efterladt. Det teknologiske tog er ved at køre ud fra stationen, og det er altså ikke så nemt at fange toget, når det først er kommet op i fart«, siger Denis Gilhooly.

Mere støtte
Han erkender, at det kommer til at koste flere penge i ulandshjælp at gøre ulandene i stand til at udnytte de nye teknologier. Udviklingen går i den rigtige retning. Denis Gilhooly peger på, at et af resultaterne af FN-topmødet i Monterey, Mexico, i marts var, at de udviklede lande kommer til give tyve procent mere i støtte til de fattige lande om året over de næste fem år.

På seminaret i København peger informationsmedarbejder Sharon Sichilongo fra den zambiske organisation KEPA, at de færreste af Zambias befolkning har råd til at bruge en computer. Nok er e-mail og internet meget effektive og billige måder at hente informationer på, men bare udgifterne til strøm er i mange tilfælde uoverkommelige for en zambier.

Sharon Sichilongo fortæller, at en mobiltelefon heller ikke er til megen nytte ude på landet i Zambia. De kan kun bruges i de to eller tre største byer i landet.

Denis Gilhooly kan kun nikke genkendende til disse problemer. Selv om det nu ser ud til, at de rige lande er indstillet på at yde flere penge til de fattige lande, så er markederne i for eksempel afrikanske lande ofte skruet sammen på måder, der fordyrer brugen af internettet.

»Et af problemerne i mange udviklingslande er, at de nationale telefonselskaber er meget dominerende. I lande som Mozambique og Ghana ser vi internetselskaber opgive i konkurrencen med dygtigt drevne telefonselskaber«, siger Denis Gilhooly.

Det betyder, at det stadig er dyrt for kunderne at få internetforbindelser.

Denis Gilhooly ser det som en af de helt store opgaver i ulandsarbejdet at få skabt markeder, hvor flere virksomheder konkurrerer om at levere internet og trådløs telefoni til befolkningen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere