0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aviskonflikt på vej til at ramme hele landet

LO har varslet sympatikonflikt fra fredag den 5. juli for alle landets avistrykkerier.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den københavnske budkonflikt er nu på vej til at ramme alle landets aviser. LO har varslet sympatikonflikt fra fredag den 5. juli for alle landets avistrykkerier. Hvis der ikke inden findes en løsning på konflikten, udkommer der ingen aviser i Danmark.

De københavnske avisbude indledte sidste fredag en strejke, som i tirsdags blev udvidet, idet også de ansatte i pakkerierne i Politikens og Berlingske Tidendes trykkerier blev omfattet af konflikten.

Konflikten har ramt ca. 65.000 af Politikens abonnenter i hovedstadsområdet, samt abonnenter på Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, BT, Børsen og Information.

Lockout
Tidligere på ugen blev konflikten optrappet, da Politikens Hus og Det Berlingske Officin svarede igen med at lockoute trykkere, pakkeri-arbejdere og håndværkere i de to blades trykkerier i Avedøre og på Rådhuspladsen.

Det betyder, at det fra fredag i næste uge heller ikke vil være muligt at købe Politiken, Berlingske Tidende og Ekstra Bladet i løssalg i København.

LO's beslutning om at varsle strejke for samtlige landets
trykkerier er et modsvar på bladhusenes lockout, og betyder
altså, at der er risiko for, at konflikten bliver landsdækkende.

Ingen forhandlinger
Fredag var der ikke optræk til nye forhandlinger mellem budenes organisationer, SiD Københavns Lager & Handel og KAD, og Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, DDFF, der repræsenterer arbejdsgiverne.

De storkøbenhavnske avisbude strejker, fordi deres organsationer - Lager&Handel og Kvindeligt Arbejderforbund - ikke efter flere måneders forhandlinger og senest med forligsmandens medvirken er blevet enige med Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, DDFF, om en overenskomst for avisomdeling.

Lovlig strejke
Budene var tidligere ansat af Bladkompagniet på en overenskomst, som imidlertid er faldet bort, fordi avisudbringningen i hovedstadsområdet nu varetages af 12 selvstændige distributionsfirmaer, som de ialt 1200 avisbude er ansat hos.

Strejken er lovlig, netop fordi den er varslet i forbindelse med forhandlingerne om etablering af en overenskomst, hvor der ingen er.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere