0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Advokat: Et tilbageslag for alle aktionærer

Sagsøger Ole Steffensen er ærgerlig og overrasket over Højesterets afgørelse. Et knæk for alle aktionærer, mener hans advokat.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brandærgeligt og højest overraskende. Sådan lød den første reaktion på Hafniadommen fra den ene sagsøger, Ole Steffensen, da Højesteret havde frifundet samtlige sagsøgte i sagen. Ole Steffensen havde sat sin lid til den meget klare afgørelse, der kom i Sø- og Handelsretten.

»Jeg er meget ærgerligt over det - selvfølgelig på egne vegne, men også på vegne af alle de øvrige investorer og på vegne af de danskere, der har penge i ATP og LD (som også tabte penge, red.). Hvis det så var sådan, at det var en ordentlig og fair afgørelse. Men det er bestemt ikke min holdning«, siger Ole Steffensen til Ritzau.

Han regner nu med, at der snart kommer en opgørelse med en
regning fra Danske Bank, der vil have de allerede udbetalte
27.500 kroner retur. Heldigvis for Ole Steffensen har pengene stået på en konto og ventet på Hafniasagens afgørelse.

Kritisk vagthund
Også Steffensens advokat, Mikael Bernhoft, var yderst skuffet over Højesterets afgørelse.

»Det er overraskende, at Højesteret kan være så radikal uenig med Sø- og Handelsretten. Det er nærmest markant, at fem juridiske dommere kan være så uenig med Sø- og Handelsretten«, siger Mikael Bernhoft, der nu lader det være op til Fondsbørsen at være den meget kritiske vagthund overfor børsprospekter.

»Det er indlysende, at aktionærerne nu må til at læse tingene i bankernes børsprospekter med meget stor skepsis. I praksis er dommen et klart tilbageslag set med aktionærøjne. Tilliden har lidt et knæk, og børsprospekter kan nu opfattes som en varedeklaration, man skal tage med et gran salt. Det er ikke lige en dom, som børsmarkedet har brug for«, siger Mikael Bernhoft.

Rette afgørelse
I vindernes lejr var humøret til gengæld højt, og Danske Banks administrerende direktør er - ikke overraskende - enig i frifindelsen

»Jeg er selvfølgelig godt tilfreds med dommen. Vi synes,
Højesteret har truffet den rigtige afgørelse og er glad for, at de argumenter og redegørelser, som vi er kommet med, har vundet gehør i Højesteret«, siger Peter Straarup, der ikke er overrasket over, at Højesteret har omstødt Sø- og Handelsrettens afgørelse.

»Vi havde en holdning, der sagde, at Sø- og Handelsrettens
dom var forkert. Det var derfor, den blev appelleret«, siger
han.

Politiken.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere