0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Greenspan kunne ikke hjælpe

Positive meldinger fra den amerikanske centralbankchef og pæne økonomiske nøgletal kunne ikke hindre yderligere faldpå Wall Street tirsdag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Intet synes i øjeblikket at kunne hjælpe de skrantende aktiemarkeder. Hverken forsigtigt positive meldinger fra den amerikanske centralbankchef, Alan Greenspan, eller pæne økonomiske nøgletal kunne hindre, at aktierne på Wall Street tirsdag endnu engang vendte næsen ned.

Også de toneagivende aktiemarkeder i Asien reagerede med et skuldertræk på Greenspans bemærkninger. Både i Tokyo, Hongkong og Taiwan faldt aktiekurserne onsdag morgen dansk tid.

Alan Greenspan udtalte under en høring i Kongressen, at den amerikanske økonomi gennem den senere tid har modstået en hel serie voldsomme rystelser, og at den nu synes at være på vej til en højere vækst end ventet allerede i år.

Det fordrer imidlertid, at Det Hvide Hus og Kongressen fastholder en meget stram politik over for offentlige udgifter. Ellers vil USA glide tilbage til tidligere tiders store budgetunderskud, advarer Alan Greenspan.

Støtte til økonomisk vækst efterlyses
»Regeringen og Kongressen kan give et værdifuldt bidrag til at fremme udsigten til en vækst i økonomien ved at tage skridt til at genoprette disciplinen og over et stykke tid genskabe et offentligt budget, som giver støtte til økonomisk vækst på længere sigt«, sagde Greenspan.

Ifølge Alan Greenspan spår forbundsbankens halvårlige rapport en vækst i det amerikanske bruttonationalprodukt på mellem 3,5 og 3,75 procent i år, sammenlignet med sidste år.
For fem måneder siden var den tilsvarende spådom nede på mellem 2,5 og 3 procent.

Tale lover godt
Alan Greenspans tale lover godt for både den amerikanske og den europæiske økonomi. Det vurderer flere analytikere, som Ritzau har talt med.

Søren Nielsen, seniorøkonom hos Nykredit Markets, mener, at Greenspans tale er et klart signal om, at det begyndende opsving i amerikansk økonomi er på vej.

»Samtidig kom han med den melding, at der er bund i den amerikanske rente. Der er ikke flere rentesænkninger på vej - næste gang, renten bliver rørt, vil den stige. Men det bliver ikke her og nu«, siger Søren Nielsen.

Hos Danske Analyse vurderer senioranalytiker Lars Christensen, at den europæiske rente vil holde sig i ro oven på talen.

»Presset på den europæiske inflation aftager i takt med, at euroen styrkes over for dollaren. Og det betyder, at der heller ikke her er en renteforhøjelse på vej«, siger senioranalytikeren.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere