0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selskaber rydder op

I et forsøg på at hæve moralen i amerikansk erhvervsliv vil Coca-Cola og andre storkoncerner nu bogføre aktieoptioner som lønudgifter. Danske virksomheder bør snart gøre det samme, mener danske revisorer.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Amerikanske storkoncerner har travlt med at gøre deres regnskaber mere gennemsigtige, efter at USA's Senat tidligere på ugen gav et rungende ja til nye skrappe regler, der blandt andet kan sende topchefer i fængsel i op til ti år for regnskabsfusk.

Allerede forinden besluttede koncernen bag verdens stærkeste mærkevare, Coca-Cola, at gå imod strømmen.

Konkret vil Coca-Cola behandle aktieoptioner til de ansatte som en lønudgift, der dermed tæller negativt i regnskabet.

Siden Coca-Colas udmelding er virksomheder som avisen Washington Post, hygiejnegiganten Colgate-Palmolive og verdens største medicinalselskab, Pfizer, fulgt med.

Udmeldingen kommer i et forsøg på at genoprette tilliden til især amerikanske selskaber, efter at rækken af regnskabsskandaler har lagt sig som en tung dyne over aktiemarkederne.

»Der har været et smuthul i revisionen, og vi synes, dette var det rette tidspunkt at gøre noget ved det«, siger Coca-Colas økonomidirektør, Gary Fayard, i et interview med avisen Wall Street Journal.

Langt de fleste selskaber - også herhjemme - gemmer fuldt lovligt aktieoptioner væk i fodnoter i stedet for at bogføre dem som udgifter. Og da driftsomkostningerne derfor bliver mindre, end de reelt er, får det virksomhedernes økonomiske præstationer til at se større ud.

At Coca-Cola og en håndfuld andre storkoncerner nu går den anden vej, er et ubehageligt slag i ansigtet på flertallet af USA's erhvervsledere. Kun meget få amerikanske virksomheder bogfører i øjeblikket deres aktieoptioner som reelle udgifter. Blandt dem, der har gjort det i et stykke tid, er flyselskabet Boeing.

Danske revisorer mener, at Coca-Colas eksempel bør efterleves herhjemme. Ikke mindst fordi det formentlig snart bliver lovpligtigt.

Det europæiske organ International Accounting Standards Board (IASB), der sammensætter europæiske fællesstandarder for virksomhedsrevision, vil inden 2004 præsentere et nyt regelsæt. Det kommer formentlig til at fastslå, at aktieoptioner fremover skal bogføres som udgifter. Ifølge en EU-forordning har alle europæiske børsnoterede selskaber pligt til at overholde de internationale standarder inden 2005.

»Danske virksomheder vil meget snart blive nødt til at bogføre aktieoptioner som omkostninger. Det smarteste er at være hurtigt ude. Det giver altid en lille gevinst på aktiekursen, hvis man signalerer åbenhed«, vurderer Jens Otto Damgaard, statsautoriseret revisor og leder af PricewaterhouseCoopers' regnskabsfaglige afdeling.

Stig Enevoldsen, statsautoriseret revisor i Deloitte & Touche og tidligere formand for IASB, er enig i, at »det er den rigtige vej at gå«.

»Også for danske virksomheder. Det nytter bare ikke, hvis de går foran, uden at andre amerikanske og europæiske virksomheder følger med. Så kommer danske virksomheder jo til at fremstå som mindre værd, og det er ikke rimeligt«, siger Stig Enevoldsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere