0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ingen kontrol med kurser i teambuilding

Ekspert kritiserer, at der ikke findes retningslinjer for, hvem der må sælge teambuildingkurser til virksomheder. Kurserne kan give medarbejderne psykiske mén.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis man søger under emnet 'teambuilding' på internettet, popper der over 50 tilbud op fra firmaer og privatpersoner, der med ord som 'samhørighed' og 'fælles mål' forsøger at lokke virksomhedsledelser til at købe et teambuildingkursus til deres ansatte.

Men ifølge både Dansk Psykolog Forening og andre eksperter skal virksomheder tage sig i agt, når de melder deres ansatte til kurser, hvor der benyttes psykologiske selvudviklingsmetoder. De kan have flere slagsider.

En af dem er, at kursernes terapeuter ofte ikke har en tilstrækkelig uddannelse til at håndtere de psykiske dybder, som de risikerer at rode op i hos deltagerne.

»Området er fuldstændig ureguleret - hvem som helst kan sælge kurser til virksomheder, og medarbejderne føler sig presset til at deltage. Det kan udvikle sig til mentalt overgreb, fordi der ikke findes retningslinjer for den form for kurser«, siger etnolog Kirsten Marie Bovbjerg, der har forsket i og skrevet en bog om de omssiggribende teambuilding- og selvudviklingskurser, der de seneste år er skyllet ind over dansk erhvervsliv.

Skræmmeeksempel fra Tele Danmark
Hun nævner den såkaldte Tele Danmark-sag, som Politiken omtalte lørdag, som et skræmmeeksempel på »mentalt overgreb«.

Tre serviceansatte hos Tele Danmark Forlag blev i 1997 sendt på et teambuildingkursus, der gav dem så alvorlige psykiske men, at de efterfølgende måtte have psykologhjælp og i dag er erklæret 15 procent arbejdsskadede.

Kursets terapeuter brugte gestaltterapeutiske metoder, der blandt andet gik ud på, at de ansatte enkeltvis blev sat i en 'varm stol', hvor de blev udspurgt om dybt personlige og seksuelle forhold.

»Det er dybt kritisabelt. Man må ikke blande private forhold ind i en kursussituation på arbejdet. Det private handler om intime forhold, der ikke relaterer sig til den måde, som mennesker arbejder eller virker på i deres virksomhed«, siger formand for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen.

Udflydende grænser
Kurserne kan også have den slagside, at grænserne mellem arbejdsgiver og ansat flyder så meget ud, at det hæmmer de ansatte i blandt andet lønforhandlinger.

»Når man på et kursus ikke adskiller faglighed og personlighed, bliver grænserne flydende, og så er alt tilladt. Arbejdsrelationen er ikke længere en kontrakt, men derimod en pagt, hvor man sælger sig selv. Privatliv og arbejdsliv er blevet to sider af samme sag«, siger hun:

»Det er meget svært at forhandle sin arbejdssituation, når der ikke længere er en grænse for, hvornår man er privatperson, og hvornår man er arbejdsperson. Det kan blive meget vanskeligt for medarbejderen at håndhæve arbejdstiden samt lønforhandlinger, og afskedigelser bliver ekstra problematiske, når medarbejderens private liv er blotlagt. Virksomhedens overlevelse er 'cool business' - også efter et teambuildingkursus«.

De tre teleansatte har anlagt en erstatningssag på en kvart million kroner hver mod Tele Danmark og kursusvirksomheden PMI. Sagen behandles i Østre Landsret fra 13. august.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere