Høje barnestole forbydes

Forbrugerstyrelsen har pålagt to forhandlere at stoppe salget af to høje barnestole, fordi de er så ustabile, at der er risiko for, at de vælter.

Økonomi

Forbrugerstyrelsen har pålagt to forhandlere at stoppe salget af to høje barnestole, fordi de er så ustabile, at der er risiko for, at de vælter. Samtidig er en tredje barnestol blevet trukket ud af markedet. Det sker, efter at forbrugerinformationens laboratorium har foretaget test af i alt 23 barnestole.

De tre stole, som ikke opfylder standardens krav til stabilitet, er stolen EV-9035 fra Basson Trading Aps, der kan vælte forlæns og baglæns; stolen Nanna-Ditzel fra Kvist Møbler A/S, der kan vælte forlæns og sidelæns, og stolen Hukit fra Leika Danmark A/S.

Den sidste har selskabet frivilligt trukket tilbage for at ændre på stolens konstruktion.

Testen af de 23 barnestole kan læses i Forbrugerrådets blad TænkXTest nr. 30 fra december i år.

Politiken.dk

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden