0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark sejler i økologisk mælk

Arla Foods kan ikke sælge al den økologiske mælk og truer nu de økologiske landmænd på pengepungen. Økologerne mener, det er for slapt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Produktionen af økologisk mælk er så stor i Danmark, at Arla Foods begynder at presse landmændene på indtjeningen. Producer mindre eller økotillægget er i farezonen, lyder budskabet.

Hvert år er omkring 200 millioner kg økologisk mælk i overskud.

'Vi må sælge mere eller producere mindre'
Det er noget nær to tredjedele af den samlede mængde øko-mælk. Og med en merpris til landmanden på 43 øre per kg holder det ikke i længden, mener Ove Møberg fra Arlas bestyrelse.

»Enten må vi sælge noget mere, eller også må vi producere noget mindre. Nogle producenter stopper af sig selv i den nærmeste fremtid, men hvis der stadig er for meget økologisk mælk om et års tid, må vi kigge på tillægget«, siger han.

Arla: Ikke muligt at øge salget markant
Produktchef i Arla Karsten Jeppesen tror ikke, at det er muligt at øge salget markant.

»Det danske marked kan ikke bære ret meget mere, og eksporten har ikke rigtig slået igennem«, siger han.

Den mælk, der ikke bliver solgt som økologisk, indgår i den almindelige produktion. Noget indgår i produkter til Sverige, fordi den økologiske mælk - i modsætning til den almindelige - er garanteret fri for rester af gensplejset foder.

Fuldkomment monopol
Arla Foods overtog for nylig virksomheden Økomælk A/S i Vejen. Dermed er monopolet næsten fuldkomment.

Og det er et problem for økologien som helhed, mener talsmanden for Arlas økologiske mælkeproducenter Poul Smith.

Ærgrer sig over, at der kun er Arla
Han erkender, at produktionen er for stor, og at der skal gøres noget.

Men han ærgrer sig samtidig over, at der stort set kun er Arla til at trække den økologisk vogn.

Ikke den rette til at markedsføre økologi
»Arla er ikke den rigtige til at markedsføre økologien. De skal jo også tage hensyn til de almindelige producenter. Derfor er det et problem, at der kun er Arla på markedet, siger han.

Økologisk Landsforening, der er en sammenslutning af økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere erkender også overproduktionen.

Men de ser fortsat et stort potentiale i økologi, og derfor ærgrer de sig over Arlas udmelding.

Uheldig melding
»Nogle få økolandmænd vil gå tilbage til konventionel drift under alle omstændigheder, men vi mener, det er uheldigt direkte at opfordre til det, siger foreningens direktør Paul Holmbeck.

Han ser miljøproblemer som en konsekvens, hvis øko-produktionen går ned.

»Forbrugere og landmænd har sikret, at 200.000 hektar jord er uden sprøjtning og overgødskning. En tilbagegang her vil være en tilbagegang for miljøet og rent drikkevand«, siger han.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu
<