0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svenske planer om endnu en Øresundsbro

Den svenske statsminister Göran Persson og det svenske erhvervsliv vil have en ny, fast forbindelse over Øresund mellem Helsingborg-Helsingør.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den svenske statsminister Göran Persson og det svenske erhvervsliv vil have en ny, fast forbindelse over Øresund mellem Helsingborg-Helsingør. Et møde mellem den danske og den svenske statsminister meget snart er aftalt, og Göran Persson sagde på et pressemøde mandag, at det ikke bliver svært for den svenske stat at finde pengene.

Lastbiler og tog fra Sveriges store industriområder og fra Stockholmsregionen vil spare 50-70 kilometers transport ved at passere Øresund ved Helsingør-Helsingborg i stedet for ved København-Malmø.

Kræver mere integration
Den danske trafikøkonom Uffe Jacobsen siger til Ritzau, at
en fast forbindelse over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg kun er en god idé, hvis den danske og den svenske regering tager integrationen i Øresundsregionen alvorligt, og hvis Danmark følger op med investeringer i blandt andet jernbanen. Det betyder ikke mindst, at nordsjællænderne bliver nødt til at acceptere godstrafik på Kystbanen.

Og et vellykket samarbejde om reglerne på arbejdsmarkedet og boligmarkedet i regionen er ifølge Uffe Jacobsen afgørende for, om forbindelse nummer to skal realiseres. Trafikmæssigt taler meget nemlig for at bygge den.

»Hvis man fra dansk side siger, at der ikke er plads til togene på Kystbanen, og at man ikke vil have godstog til at køre der, så er det lidt formålsløst at lave sådan en forbindelse«, siger Uffe Jacobsen.

Et tidligere projekt om en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg faldt på, at indflydelsesrige kredse langs Kystbanen ikke ønskede den trafik.

Politiken.dk

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere