0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Davosgæst lover aids-medicin til ulande

Den amerikanske medicinalkoncern Pharmacia har i anledning af det økonomiske topmøde i den schweiziske by Davos lovet verdens fattigste lande adgang til kopier af selskabets aidsmedicin.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Under skarp politibevogtning mødes verdens elite i år for 33. gang til det årlige møde i World Economic Forum. - Foto: AP

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Aids-patienter i verdens allerfattigste lande kan måske se frem til en lidt bedre behandling, efter at den amerikanske medicinalgigant Pharmacia netop har lovet at give kopiproducenter fri adgang til at kopiere og sælge Pharmacias aids-medicin delavirdine med rabat til ulandene.

Meddelelsen er kommet under det årlige økonomiske topmøde World Economic Forum, som i øjeblikket samler mere end 2.000 erhvervschefer, ministre, topforskere og særligt udvalgte græsrodsorganisationer fra hele verden i den schweiziske alpeby Davos.

Pharmacia, der til foråret bliver fusioneret med verdens største medicinalkoncern Pfizer, vil arbejde sammen med den hollandske organisation International Dispensary Association, der får til opgave at udvælge de kopiselskaber, der får lov til at fremstille produktet. Til gengæld for teknisk hjælp skal selskaberne videreformidle medicinen til de trængende patienter i fattige lande.

»Denne model er praktisk, fordi den både sikrer indtjeningen i de rige lande og beskytter vores patentrettigheder«, siger Pharmacias talsmand Michael Friedman til BBC.

Ideen er, at delavirdine-medicinen skal distribueres til 78 lande, hvor den årlige indtægt per indbygger ligger under 1.200 dollar (8.246 kroner), eller hvor mere end en procent af befolkningen er smittet med hiv.

Frygter fupnummer
Græsrodsorganisationen Læger uden Grænser er dog skeptisk.

»Hvis forslaget rent faktisk medfører bedre adgang til medicin, er det positivt. Men jeg frygter lidt, at det her er et fupnummer. Medicinalindustrien er virkelig bange for at give kopiproducenter frit spil. Derfor vil de bruge forslag som dette til at demonstrere over for offentligheden, at de gør noget aktivt. Men i virkeligheden trækker de tiden ud«, siger læge Søren Brix Christensen, bestyrelsesformand i Læger uden Grænser.

I sidste måned opgav medlemslandene i verdenshandelsorganisationen WTO at blive enige om en aftale, der skulle give alle ulande, der hærges af livstruende epidemier, lov til frit at fremstille eller købe kopimedicin. Kort før jul blokerede USA for det udspil, der lå på bordet, fordi amerikanerne frygtede, at aftalen ville blive misbrugt til skade for landets mange medicinalvirksomheder.

Terror- og krigssnak
Adgangen til livsvigtig medicin er et af de varme sociale emner på Davosmødet, der ellers traditionen tro præges af den verdensøkonomiske og sikkerhedspolitiske dagsorden.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere