0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stadig strejke i 20 bilsynshaller

Danskerne har stadig problemer med at få synet deres biler. Ved 9-tiden fortsatte den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i enkelte af Statens Bilinspektions synshaller.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danskerne har stadig problemer med at få synet deres biler. Strejken blandt medarbejderne i Statens Bilinspektion er alligevel ikke slut. Ved 11-tiden var synsarbejdet indstillet på grund af overenskomststridige strejker i en snes haller fortrinsvis i Region Nord.

I Region Øst var alle haller i sving, mens to haller i Region Syd var lukket af strejke.

De øvrige synshaller åbnede fra klokken 7.30, bekræfter salgschef Ole Valter Jørgensen fra Statens Bilinspektion.

At strejkerne fortsætter kom bag på direktør Jesper Hansen, der havde forventet normal aktivitet oven på et møde i hovedsamarbejdsudvalget tirsdag. Her blev det besluttet at udskyde den planlagte fyring af cirka 100 administrative medarbejdere samt forhandle den endelige spareplan på cirka 25 mio. kr. på et møde 5. februar.

»Vi kan ikke kraftigt nok opfordre vores kunder til at tjekke hjemmesiden for at se, om der arbejdes på det synssted, de har tid hos. Og vi beklager over for dem, der er kørt forgæves«, siger Jesper Hansen.

Da der er tale om overenskomststridige strejker, kan han intet sige om, hvornår arbejdet i synshallerne normaliseres.

Utilfreds med ny betalingssted
Strejken lukkede mandag 69 synshaller og omfattede både synsmedarbejdere og administrativt personale. De strejkende er utilfredse med, at betaling for syn fremover skal ske i synshallerne direkte til den synsmedarbejder, der skal syne bilen, fordi rationaliseringen ville fjerne 70 fuldtidsstillinger i administrationen samt 10 fuldtidsstillinger i de øvrige grupper.

Besparelserne skyldes et krav i finansloven om at reducere udgifterne i Statens Bilinspektion med 25 millioner kroner om året. Men nu er fyringerne udsat, og den endelige spareplan skal forhandles af ledelse og medarbejdere, som mødes igen i hovedsamarbejdsudvalget den 5. februar.

Strejken har betydet, at foreløbig 12.000-15.000 biler ikke er blevet synet.

Jesper Hansen oplyser, at ejere af biler, der på grund af strejken overskrider fristen for at blive synet, skal kontakte lederen af den lokale bilinspektion for at finde en løsning. Det er forbudt at køre i en bil, som har overskredet fristen for at blive synet.

Politiken.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere