0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Verdens første brinttankstation åbnet

Med indvielsen af en brinttankstation tager Island det første skridt i retning af forureningsfri kørsel. Visionen er at blive verdens første oliefri industriland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Den første brinttankstation. - Foto: AP

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En islandsk vision om at blive verdens første industriland fri for olie er rykket nærmere. Torsdag indviede den islandske industriminister, Valgerdur Sverrisdóttir, en brinttankstation på Vesturlandsvegur i udkanten af Reykjavik.

Dermed bliver det muligt at forsyne tre busser - fire procent af landets offentlige transport - med forureningsfrit brændstof.

»Intet sker uden en drøm, og vi må have en drøm om en bæredygtig udvikling. Tankstationen er et vigtigt skridt i retning af brintsamfundet«, sagde Valgerdur Sverrisdóttir, inden hun i småregn og valgkamp klippede snoren med de islandske farver.

Venter på kunderne
Den første brinttankstation er dermed åbnet - 25 år efter at professor Bragi Arnason fra Islands Universitet tænkte de første tanker om et islandsk samfund fri for forurening. Nu venter brinttanken blot på kunder. De tre bybusser, der skal køre på brint, ankommer først til efteråret, så til ære for ministre, honoratiores og et massivt presseopbud havde bil- og busfabrikken DaimlerChrysler i går som 'showcase' udlånt en brintdrevet kassevogn på tyske nummerplader.

Efter en hurtig optankning glider den næsten lydløst og helt uden CO2- og luftforurening gennem menneskemængden. Brinten er blevet fremstillet på stedet ved elektrolyse: Strøm fra vandkraft spalter vand i brint og ilt. Brinten siver ind i en brændselscelle, der som et kemisk batteri driver en motor inde i køretøjet.

»Kritikere siger, at det er et lille projekt med uambitiøse mål, men man skal ikke undervurdere vigtigheden. Det her er starten på en æra med nul udslip fra køretøjer i Island. Det kommer til at tjene som et godt eksempel for andre. Verden kigger på den islandske model«, pointerer Jeroen Van de Veer, der er direktør i Shell International.

Brintprojektet, der i disse år giver Island og deltagerne massiv reklame, bliver gennemført af selskabet Icelandic New Energy, der består af investorer fra den atlantiske vulkanø i alliance med DaimlerChrysler, Norsk Hydro og Shell Hydrogen. De europæiske skatteydere støtter via EU, hvilket vækker en vis form for forargelse i Islands naturbeskyttelsesforening.

Kritisk røst
Foreningens talsmand, Arni Finnsson, undrer sig over, hvorfor koncernerne - hvis de virkelig vil noget - ikke selv betaler for forsøgene. Han undrer sig også over, hvorfor Islands regering ikke, hvis den mener noget alvorligt med brinteventyret, ikke har skrevet ambitionerne ind i sin strategi for en bæredygtig udvikling.

Island er valgt som et af flere testområder for brint af en stribe grunde. En af dem er, at energi findes i rigelige mængder, og at den produceres ved hjælp af vandkraft og varme fra undergrunden. El og fjernvarme bliver altså fremstillet uden udslip af de drivhusgasser, der øger temperaturen på Jorden.

Hvis de store koncerner får held med deres forsøg, så håber brintforkæmpere i Island på, at der om få år kan bygges brinttankstationer til biler, og at den betydelige fiskeflåde ad åre kommer til at sejle på brint. Dermed vil drømmen være en realitet.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere