0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny jagt på ulovlige apotekerrabatter

Danmarks største medicinalfirmaer skal svare på, om de uddeler ulovlige rabatter til apotekerne og deres indkøbsforeninger. Det sker mindre end en måned, efter at myndighederne 'frikendte' apotekerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
jensen, morten bjørn
Foto: jensen, morten bjørn

Arkivfoto: Morten Bjørn Jensen

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med en ny undersøgelse gør myndighederne nu endnu et forsøg på at finde ud af, om landets apoteker bliver smurt med ulovlige rejser, gaver og gavmildhed af pengestærke firmaer i medicinalindustrien.

Lægemiddelstyrelsen har givet de 20 største medicinfirmaer 14 dage til at svare på, hvilke »økonomiske fordele« de har tilbudt apotekerne og deres personale i det forgangne år. Og dén undersøgelse bliver fulgt op af en ny henvendelse til virksomhederne i branchen:

»Mange apoteker er tilknyttet en indkøbsforening. Vi vil meget gerne vide, hvilke rabatordninger og økonomiske fordele medicinindustrien giver disse foreninger«, siger Jakob Lundsteen, jurist i Lægemiddelstyrelsen.

Rabatter o.k., men ...
Apotekerne må godt modtage mængderabatter, hvis de køber stort ind hos leverandøren. Men alle andre former for rabatter, rejser, gaver, sponsorater og bonusordninger er bandlyst.

Den slags smørelse sætter konkurrencen ud af kraft - og dermed kan forbrugerne ikke være sikre på at få den billigste medicin med hjem fra apoteket.

Forventer ærlighed
Det er ellers kun en lille måned, siden Lægemiddelstyrelsen frikendte apotekerne i en større rapport om deres salg af medicin. Men rapporten blev modtaget med udbredt skepsis. Lægemiddelindustriens egen brancheforening LIF betegnede ligefrem rapporten som både overfladisk og uanvendelig.

Spørgsmålet er så, om den nye undersøgelse bliver mere grundig. Den er nemlig alene baseret på firmaernes svar og redegørelser.

Er det ikke naivt at tro, at disse firmaer vil fortælle, om de bryder loven med rabatter eller andre økonomiske goder?

»Vi må forvente, at vi får et fyldestgørende svar«, siger Jakob Lundsteen fra Lægemiddelstyrelsen.

Apotekerforeningens formand, Paul Bundgaard, har ikke nogen indvendinger imod, at myndighederne fortsætter undersøgelsen; tværtimod ser han frem til at få afkræftet påstandene om urent trav i branchen.

»Vi er kun interesserede i, at sandheden kommer frem. Jeg tror ikke på, at der er noget at komme efter, og jeg har ikke set nogen beviser for, at de her ting skulle finde sted. Vi ser frem til at få afkræftet påstandene en gang for alle«, siger Paul Bundgaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lægemiddelindustriens brancheforening.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere