0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nettilbud viser vej i bankernes gebyrjungle

Forbrugernes Hus og prisovervågeren Mybanker.dk lancerer onsdag en gebyrberegner på nettet, som skal give forbrugere et større overblik over, hvad de betaler i bankgebyrer.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kortet glider ind i automaten på væggen og kommer få sekunder senere ud i selskab med penge og en kvittering. Men hvor meget betaler kortindehaveren egentlig for servicen? Og hvor meget løber bankens hjælp med betaling af girokort, tømning af sparegris og veksling af udenlandsk valuta op i i løbet af et år? Det kan forbrugerne nu finde ud af via den tidligere Forbruger Information, Forbrugernes Hus, og Mybanker.dk's nye gebyrberegner.

»Vores vigtigste opgave er at skabe gennemsigtighed, og det har i høj grad manglet på bankområdet. Vi får en del henvendelser fra forbrugere, som enten ikke kan gennemskue, hvor meget de betaler i gebyrer, eller som er blevet overraskede, når de finder ud af det. Det er på den baggrund, vi har besluttet at lave en gebyrberegner, som nemt og hurtigt kan give forbrugerne et overblik over, hvad de betaler i gebyrer i bankerne«, siger webchef hos de nu samlede statslige forbrugerorganisationer i Forbrugernes Hus, Morten Ellegaard, og understreger, at gebyrberegneren ikke skal fungere som en advarsel mod dyre banker eller en reklame for billigere. Den skal blot give forbrugerne mulighed for at »træffe beslutninger på et oplyst grundlag«.

Gebyrberegneren kan - gebyrfrit, forstås - findes på hjemmesiderne www.fi.dk og www.mybanker.dk. Her kan forbrugerne indtaste navnet på deres bank samt oplysninger om, hvor ofte og hvordan der går penge ind og ud af lønkontoen. Gebyrberegneren oplyser så, hvor meget forbrugeren i alt betaler i gebyrer om året, samt hvilken bank der vil være henholdsvis billigst og dyrest, når man har netop den type forbrug.

For 20 kroner kan forbrugeren se en liste over de tyve mest brugte banker og deres placeringer på listen. Herefter kan bankkunderne beregne, hvor meget der kan spares ved for eksempel at bruge homebanking, holde dankortet i ro eller tage livet af sparegrisen.

14,7 mia. kr. i gebyrer
»Det er jo helt vildt, så mange gebyrer man kan spare, hvis man ændrer sine vaner og tænker sig om. Vores primære grund til at lave siden er at skabe åbenhed og gennemskuelighed, men det er en selvfølge, at nogle kunder måske som konsekvens vil skifte bank«, forklarer direktør i Mybanker.dk, Elisabeth Arendt, og understreger, at hvilken bank, der er billigst, naturligvis afhænger af, hvilke ønsker og behov kunden vil have opfyldt.

Gebyrberegneren vil uden tvivl blive modtaget med kyshånd af bankkunder, der er faret vild i gebyrjunglen. Mindre jubel har der dog været fra bankernes side. Ifølge Finanstilsynet tjente de danske banker i 2002 14,7 milliarder kroner på gebyrer.

Hemmeligheder
Bankerne har allerede gennem Finansrådet deres egen samlede internetportal, Finansnettet, men har ikke pligt til at lægge gebyroplysninger på siden. Det har flere banker benyttet sig af, og det har gjort det svært for kunder at sammenligne priser. Stod det til en række banker, ville det stadig være lige så svært at sammenligne priser i den nye gebyrberegner.

»Flere banker ønskede ikke at oplyse deres gebyrer, da vi kontaktede dem. Vi mener, at når man går ind i en bank, så skal det være ligesom at gå ind i en butik. Man skal kunne se alle varer og ikke mindst, hvad prisen på varerne er. Det er nogle banker ikke enige i, og derfor blev vi i nogle tilfælde nødt til at henvende os som privatkunder for at få oplysningerne til gebyrberegneren«, fortæller Elisabeth Arendt.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Finansrådet, som endnu ikke har set den nye gebyrberegner.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere