0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bendtsen giver Arla arbejdsro

Erhvervsminsteren vil give mejerigiganten Arla mulighed for at lade andelshaverne tage stilling til de krav, som ministeren har stillet om, at Arla ikke skal binde mælkeproducenterne økonomisk. Ellers er ministeren klar til et indgreb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

Foto: Jens Dresling

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen vil lovgive, hvis ikke andelshaverne i Arla ad demokratisk vej ændrer reglerne for kapitalbinding i selskabet.

På et møde med Arla lovede Bendt Bendtsen at give Arla arbejdsro. Mejeriselskabet er selv i gang med en proces, som vil gøre bønderne mindre bundet til selskabet. Arla er under voldsom kritik for at udnytte sin monopollignende status.

Selv om Bendt Bendtsen har efterlyst en hurtig løsning, lovede han formand Knud Erik Jensen og administrerende direktør Åke Modig, at Arlas repræsentantskab i marts og generalforsamling i juni skal kunne tage stilling til de krav, han har rejst over for Arla.

Bestyrelsesformand Knud Erik Jensen kan dog ikke garantere, at andelshaverne vil bøje sig for ministerens krav.

»Jeg er nødt til at sige til Bendt Bendtsen, at hvis ikke vores repræsentantskab stemmer for det, så kan vi ikke lave det. Bestyrelsen kan ikke sætte sig ud over vedtægterne, lige så vel som ministeren ikke kan sætte sig ud over grundloven«, siger Knud Erik Jensen.

Økologer skal ikke bindes mere
Bendt Bendtsen vil have bindingsperioden for de økologiske landmænd, der leverer til Arla, kortet ned til samme længde som de konventionelle mælkeproducenter. Han vil desuden sikre, at producenterne får deres indskud i andelsselskabet med sig, hvis de forlader selskabet, og så vil han have Arla til at lave et sæt etiske retningslinjer, der bl.a. skal tage højde for Arlas dominerende stilling på det danske marked.

»Arla har givet tilsagn om at få løst de problemer, der er, og det er jeg som minister tilfreds med«, sagde Bendt Bendtsen efter mødet med Arlas ledelse.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere