0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fogh revser dansk erhvervsliv under Kinarejse

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kalder det utilfredsstillende, at Danmark taber markedsandele i Kina. Fogh opfordrer danske virksomheder til at oppe sig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

»Selv om eksporten til Kina går frem, er det ikke tilfredsstillende, at vi mister markedsandele«, sagde Fogh. - Arkivfoto: Tohmas Borberg

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Jeg er politiker. Ikke virksomhedsrådgiver«, lød Anders Fogh Rasmussens (V) let undskyldende bemærkning, da han havde givet dansk erhvervsliv den anden opsang på kort tid.

Denne gang blev opsangen leveret i Shanghai, hvor statsministeren tirsdag indledte fem dages officielt besøg i Kina sammen med en stor dansk erhvervsdelegation.

»Selv om eksporten til Kina går frem, er det ikke tilfredsstillende, at vi mister markedsandele. I Kina er der tale om et helt enestående vækstmarked. Der er ikke råd til at sove«, sagde Anders Fogh Rasmussen, som i går ved selvsyn kunne konstatere, at væksttempoet i den kinesiske økonomi er ekstremt højt i øjeblikket.

Shanghai, som er den absolutte dynamo i den kinesiske økonomi, vokser med uformindsket styrke, og igen sidste år kom væksten i Kinas bruttonationalprodukt over 9 procent.

Kineserne imponerer
I takt med de høje væksttal importerer kineserne mere og mere. Sidste år voksede den kinesiske import således med 40 procent. Men da den danske eksport til Kina i samme periode kun voksede med 17 procent, tabte Danmark markedsandele på det kinesiske marked. Det er skidt, når den danske markedsandel i forvejen kun er en tredjedel af Sveriges og Finlands markedsandele.

»Jeg må sige til dansk erhvervsliv, at med de store vækstrater, der er i Kina, skal opmærksomheden om det kinesiske marked skrues helt i top«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Flere job til Danmark
Statsministeren brugte samtidig lejligheden til at slå et slag for udflytningen af arbejdspladser til lande som Kina, hvor timelønnen er ekstremt lav. Eksempelvis har Danish Crown 1.600 kinesere ansat til 3,25 kroner i timen til at rense tarme. Tarme, som blandt andet kommer fra Danmark og derefter sejles tilbage igen, når de er renset.

»Ved at flytte produktionen derhen, hvor den foregår billigst, sikrer danske virksomheder, at de overlever i den hårde konkurrence. Ved at øge deres konkurrencekraft i kraft af udflytningen kan de dermed være med til at erstatte danske arbejdspladser, som er gået tabt«, sagde Anders Fogh Rasmussen med en henvisning til de over 50.000 danske arbejdspladser, der er forsvundet i regeringens levetid.

Svært for de fyrede
Statsministeren ville dog godt medgive, at det kan være svært for dem, der bliver fyret, at se fornøjelsen i udflytningen.

»Jeg erkender blankt, at det er vanskeligt at være optimistisk, hvis man lige er blevet fyret. Men netop det er med til at sætte ekstra fokus på behovet for efteruddannelse, opkvalificering og omkvalificering af de mennesker, der er røget ud i ledighed. Det er det danske samfunds svar på udflytningen af arbejdspladser«, sagde statsministeren.

Onsdag tager han til den kinesiske hovedstad, Beijing, hvor han skal mødes med ministerpræsident Wen Jiabao og præsident Hu Jintao. Statsministeren har på forhånd sagt, at han vil diskutere den kinesiske menneskerettighedssituation med den kinesiske ledelse.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere