0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folk i fleksjob får nu deres pension

Principdom betyder, at mindst 100 mennesker i fleksjob nu får efterbetalt millioner i private pensioner, som de tidligere har fået afslag på.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter en skelsættende højesteretsdom i november sidste år kan mindst 100 danskere, der arbejder i fleksjob, kræve en pose penge fra deres pensionsordning med tilbagevirkende kraft.

Samtidig kan en række nuværende og kommende fleksjobbere, der kun har en tredjedel af erhvervsevnen i behold, fremover hæve pension hver måned ved siden af lønnen fra fleksjobbet.

De omkring 100 mennesker i fleksjob, som pensionsselskaberne i løbet af de seneste måneder har fundet frem til, har tidligere fået afslag på udbetalinger for tabt erhvervsevne.

Argumentet fra selskaberne har lydt, at når de fik løn fra et fleksjob, havde de ikke lidt det økonomiske tab, der udløser erstatning. Uanset at lønnen for en stor dels vedkommende bestod af kommunalt tilskud.

Men Højesteret har slået fast, at den fortolkning ikke holder. En fleksjobber kan godt få både løn og pension - og derfor har de selskaber, som uretmæssigt har givet afslag, set deres gamle sager igennem.

»Vi har fundet 110 sager, som vi vurderer igen, og alt tyder på, at omkring 25 mennesker vil være berettiget til at få ydelser oven i deres løn fra fleksjobbet«, siger Lis Skovbjerg, forsikringsdirektør i Kommunernes Pensionsforsikring (KP), som tabte sagen i Højesteret.

Stor betydning
Hun kalder antallet udramatisk, men understreger, at genoptagelse af sagerne naturligvis har stor betydning for den enkelte.

»Det vil koste os cirka en halv million kroner per person inklusive det, vi skal betale fremover«, siger Lis Skovbjerg.

I PFA, som har tolket forsikringsbetingelser på samme måde, oplyser informationschef Hans Jørgen Søes, at man foreløbig har fundet 50 kunder, der trods tidligere afslag nu får penge.

»Vi har selv kontaktet folk og skrevet om dommen i vores årsopgørelser og på hjemmesiden, men vi er ikke sikre på, at vi endnu har fundet alle«, understreger informationschef Hans Jørgen Søes.

Også Topdanmark har gransket arkiverne og genoptaget 23 sager, hvor kunden allerede har fået efterbetalt pensionen.

Det er der brugt cirka 2 millioner kroner på, siger direktør Christian Sagild og tilføjer, at størrelsen på den endelige ekstraregning afhænger af, hvor længe de 23 er syge.

Danica og Tryg, hvis pensionsdel nu hedder Nordea Liv & Pension, har ikke fortolket betingelserne for udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne på den måde, som nu er kendt ulovlig.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere