0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere bøder til Pfizer for ufine reklamer

Medicinalgigant må ikke hævde, at »intet er mere effektivt« end firmaets produkter. Men det gør Pfizer, som derfor fortsat må betale bøder til branchens eget nævn.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Verdens største medicinalfima Pfizer får fortsat bøder og påtaler for at bryde reglerne for, hvordan et firma må sælge sine produkter.

Branchens eget justitsnævn, Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, har flere gange påtalt firmaets reklamer. De handler blandt andet om Pfizers produkter, der kan mindske kolesterol i blodet.

Kolesterolsænkende medicin er et marked med heftig konkurrence, og en af Pfizers konkurrenter er i stigende grad irriteret. Det er AstraZeneca, som står bag de fleste af klagerne til branchenævnet.

Udtaler sig med forbehold
Nævnet har dog ikke nået at tage stilling til dem alle, og derfor udtaler medicinsk direktør på AstraZeneca, Stig Waldorff, sig med et vist forbehold, når han siger:

»Pfizer kan jo have gode forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør. Og nu må vi vente på resten af afgørelserne. Men hvis det forholder sig, som vi tror - at der er tale om gentagne overtrædelser - så vil det være utilstedeligt«.

Politiken har fået aktindsigt i de afgørelser, som nævnet har sendt til Lægemiddelstyrelsen som led i en ny åbenhed.

Pfizer har i maj fået to påbud og bøder for i alt 30.000 kroner for blandt andet at hævde, at »intet er mere effektivt« end det pågældende præparat. Det har Pfizer tidligere måttet betale en bøde for at hævde.

»Vi har ikke siden starten af april brugt denne formulering i nyt materiale, og det viser jo, at systemet fungerer. Vores målsætning er ikke at få bøder, men hvor der er mennesker involveret, er der også risiko for fejl«, siger kommunikationsdirektør Kim Røjgaard.

Pfizer undgår dog kritik af informationen til de praktiserende læger 2. marts i år om gigtmidlet Celebra.

Sagen under behandling
I brevet skrev firmaet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde besluttet, at der fortsat skal være generelt tilskud til blandt andet Celebra. På daværende tidspunkt var sagen imidlertid under behandling, og det er den stadig.

En praktiserende læge mente derfor, at informationen var misvisende, men det afviser nævnet, fordi der stadig gives tilskud til behandlingen. Pfizer skal dog betale 3.000 kroner for ikke at have sendt reklamen til nævnet, som reglerne kræver.

Pfizer har også været ude efter AstraZenecas reklamer, og det har Pfizer tilsyneladende haft god grund til. AstraZeneca skal betale en bøde på 20.000 kroner for blandt andet at have sammenlignet tal fra to tabeller.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere