Kellogg's dropper planerne om vitaminmorgenmad. I stedet satses der på mindre sukkerholdige produkter. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Foto: Olesen Peter Hove

Kellogg's dropper planerne om vitaminmorgenmad. I stedet satses der på mindre sukkerholdige produkter. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Økonomi

Kellogg's opgiver vitaminmad

Kellog's dropper at sælge cornflakes med kunstige vitaminer i Danmark efter Fødevarestyrelsens forbud. I stedet lancerer Kellogg's nye produkter med mindre sukker.

Økonomi

Forældre slipper for at tage stilling til, om deres børn skal spise vitamin-cornflakes til morgenmad. Kellogg's vil nemlig ikke sælge produkter med ekstra vitaminer og mineraler herhjemme.

»Vi har opgivet at bringe de vitaminberigede produkter på det danske marked«, siger John Buckles, administrerende direktør i Nordisk Kellogg's.

For tre måneder siden nedlagde Fødevarestyrelsen forbud mod 18 slags berigede cornflakes og myslibarer fra Kellogg's.

Myndighederne vurderede, at indholdet af B-vitamin, folinsyre og jern var for højt. Englændere, svenskere og tyskere har spist de berigede produkter i årevis.

Sundhedsskadeligt indtag
Afslaget bygger på det skøn, at når flere virksomheder i fremtiden får lov at sminke maden, vil en fjerdedel af kosten være beriget. Myndighederne frygter derfor, at danskernes samlede indtag af vitaminer bliver sundhedsskadeligt, hvis morgenmaden er vitamincornflakes fra Kellogg's.

Siden afslaget har parterne forsøgt at blive enige om en berigelse, der passer bedre til danske maver. Det er ikke lykkedes.

»Men hvis vi i fællesskab med de danske myndigheder senere finder frem til et passende niveau for berigelse, så må vi se på det igen«, siger John Buckles.

Restriktiv politik
Danmark har den mest restriktive politik over for berigede fødevarer i EU.

Sidste år satte EF-domstolen en stopper for Danmarks generelle forbud og pålagde Fødevarestyrelsen at vurdere risikoen ved hver enkelt beriget fødevare. Siden har virksomheder fået lov at berige blandt andet margarine, energidrikke, juice og mel.

Efter debatten i august advarede kosteksperter mod det høje indhold af sukker i produkter fra Kellogg's. 39 procent af en pakke 'Frosties' er sukker. Kellogg's har siden besluttet at bringe en række produkter med mindre sukker og mere fiber på markedet.

Overflødig berigelse
Gitte Gross, fødevareekspert i Forbrugerrådet, er tilfreds med, at Kellogg's dropper vitaminmorgenmaden, for »langt de fleste danskere får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten. Derfor er berigelse overflødig«.

Kellogg's nye produkter med mindre sukker og mere fiber gør ikke det store indtryk på Forbrugerrådet.

»Det er da glædeligt, men det ville være mere overbevisende, hvis Kellogg's samtidig stoppede med at sælge Frosties og andre produkter, der ikke egner sig som morgenmad«, siger Gitte Gross.

Industrien ærgrer sig
Dorthe Pedersen, chefkonsulent i Dansk Industri, ærgrer sig over, at Kellogg's og Fødevarestyrelsen ikke er blevet enige om en passende tilsætning af vitaminer.

»Vi ønsker at give forbrugeren valget mellem produkter med og uden ekstra vitaminer og mineraler«, siger hun.

Hvilket behov hos forbrugeren opfylder berigede cornflakes?

»Forbrugere, der tvivler på, om de får vitaminer nok, bør kunne vælge mellem en vitaminpille og berigede cornflakes. Berigelse giver desuden virksomhederne en ekstra mulighed for at adskille sig fra hinanden. Det er et konkurrenceparameter«, siger Dorthe Pedersen.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce