0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Butikker i aktion mod dankortgebyr

Vreden over det nye dankortgebyr er stor i detailhandlen. Over 120 skobutikker vil stille indsamlingsbøsser op i protest - pengene skal gå til 'de stakkels banker', som åbenbart mangler penge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stephan Camilla
Foto: Stephan Camilla

Det nye dankortgebyr fra bankerne træder i kraft ved årsskiftet. - Foto: Camilla Stephan

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Første hverdag i det nye år vil danskerne kunne donere penge til en noget usædvanlig sag.

124 skobutikker har i en protest imod bankernes nye dankortgebyr igangsat en indsamling til 'De stakkels banker', som de mener må have det 'meget skidt', siden de har brug for det gebyr.

Derfor vil butikkerne fra mandag opstille indsamlingsbøsser i butikkerne, så kunderne kan give en skærv til bankerne.

Sideløbende vil butikkerne, frem for at lade gebyret for de første 5.000 dankortbetalinger gå i egen lomme, sådan som loven giver mulighed for, i stedet donere pengene til SOS Børnebyerne.

Hvad går pengene til?
Den meget ironisk anlagte indsamling er stablet på benene af skokæden Eurosko, der i lighed med størstedelen af den øvrige detailhandel er fortørnet over, at de skal opkræve gebyret for bankerne. Carsten Færge, der er direktør for Eurosko, frygter, at forbrugerne fejlagtigt vil rette deres vrede over gebyret mod butikkerne.

»Vi synes simpelthen ikke, at bankerne har været gode nok til at forklare over for forbrugerne, hvad de 50 øre egentlig går til, nemlig bankerne selv«, siger Carsten Færge, der derfor meget hellere havde set, at bankerne selv opkrævede gebyret hos forbrugerne.

»Så kunne forbrugerne se, at det er bankerne, der opkræver gebyret og eventuelt flytte deres forretninger til en anden bank, hvor man ikke tog gebyr«, siger Euroskos direktør.

Drift koster penge
Bankerne har selv forsvaret det nye gebyr med, at det årligt koster dem 630 millioner kroner at drive dankortsystemet. De har derfor ønsket at dele udgiften for systemet ud på blandt andet detailhandlen.

Den argumentation godtager Carsten Færge ikke, men påpeger at dankortsystemet netop blev indført, fordi det sparede bankerne for en masse udgifter til blandt andet administrationen af check-systemet.

»Og den eneste grund til, at man gik med til det dengang, var netop, at bankerne lovede ikke at opkræve gebyr for systemet«, siger Carsten Færge.

Han mener, at Dansk Handel og Service og Forbrugerrådet, der var med til at forhandle dankortaftalen med bankerne i hus på detailhandlens og forbrugernes vegne, har været for dårlige til at sige fra over for bankerne.

»Nu vil Forbrugerrådet jo have Konkurrencestyrelsen til at se på bankernes kartelagtige fastsættelse af gebyrstørrelsen«, forklarer han med henvisning til, at det for et par dage siden kom frem, at selv ikke de store supermarkedskæder har været i stand til at presse dankortgebyret ned under de 50 øre, som er maksimumgrænsen for, hvor meget bankerne må opkræve.

Forskelsbehandling
I dankortaftalen stod det også, at de første 5.000 dankorttransaktioner skulle være gratis for butikker, der ikke var del af en såkaldt kapitalkæde. Men ifølge Carsten Færge er det system umuligt for butikkerne at administrere.

»Det ville jo være at forskelsbehandle folk, for skal man så sige, at indtil for eksempel 13. april er det gratis at bruge dankort, men derefter koster det penge? Jeg tror derfor, at samtlige butikker vil se sig nødsaget til at opkræve 50 øre hver gang. Vi mener så ikke, at det er fair at stikke pengene i egen lomme, men giver dem i stedet til en god sag«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere