0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Novo øger salget

Med en stigning i salget på 15 procent sidste år overgik Danmarks største medicinalkoncern, Novo Nordisk, både egne og aktiemarkedets forventninger.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Novo Nordisk solgte sidste år for 29 mia. kr, mens resultatet af den primære drift steg med ni procent til knapt syv mia. kr.

»Vi er stolte over de resultater, vi har opnået. Den stigende efterspørgsel efter vores insulinanaloger og NovoSeven, kombineret med en stærk udvikling i Nordamerika, giver god grund til at forvente, at vi også i 2005 vil kunne levere en solid vækst«, lød det fra Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør i Novo Nordisk.

Det er stadig i stort omfang diabetesprodukter, der trækker læsset. Novo Nordisk sidder på 50 procent af verdensmarkedet og vinder også markedsandele, når det gælder gentekniske modificerede insulintyper hvor koncernen har rundet 30 procent af verdensmarkedet. Novo Nordisks salg på diabetesområdet udgør i alt 70 procent af den samlede omsætning og nåede sidste år 20,5 mia. kr. efter en vækst på 11 procent i danske kroner. Det andet vigtige ben i koncernen, blødermedicinen NovoSeven og væksthormonprodukterne, solgte for i alt 8,5 mia. kr. og viste lige så pæne vækstrater.

Novo Nordisk har tradition for hellere at love for lidt end for meget. Aktiemarkedet spidsede derfor ører, da koncernen i går udtrykte forventning om en vækst i salget på 10 til 15 procentpoint i indeværende år. På grund af den lave dollarkurs ventes omsætningsvæksten at lande på ca. 10 procent i danske kroner.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere