0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske Bank ud med tocifret milliardoverskud

Danske Bank leverer rekordresultat i 2004. 10,6 milliarder kr. lyder overskuddet på. Banken har bl.a. stigende indtægter fra gebyrer.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis medarbejderne i Danske Bank sender en venlig tanke til boligejere i både Danmark og Norden, er der ikke noget at sige til det.

Deres glubende appetit på afdragsfrie lån, flexlån, flexgarantilån og andre af koncernens tilbud var stærkt medvirkende til at hive det bedste resultat hjem nogensinde for Danske Bank koncernen - 10,6 milliarder kroner i overskud i 2004, mod 9,3 milliarder kroner i 2003.

Samtidig er det gode resultat også baggrunden for, at hver eneste af de 16.000 ansatte får en belønning.

»Det er det bedste resultat i koncernens historie, og det kommer aktionærer og medarbejdere til gode. Vi giver hver eneste medarbejder 42 aktier helt gratis - vi havde ellers overvejet, at give dem med 50 procent rabat«, siger ordførende direktør Peter Straarup, Danske Bank.

Gratisaktier for millioner
Men det gode resultat, bankens egne målinger af kundetilfredshed og kundeloyalitet samt markedsandele har altså fornøjet ledelsen i en grad, at den har delt gratisaktier ud for i alt 110 millioner kroner - 6.900 kroner per medarbejder.

Egentlig er det besværligt at drive bank, når renten er lav. Det er svært at tage høje renter for at låne penge ud, og det er vanskeligt at sænke renten på de penge, kunderne sætter ind.

Derfor kostede rentefaldet da også Danske Bank et tab på 400 millioner kroner på netop renteindtægterne.
Så er det jo godt, at der er noget, der hedder gebyrer - en indtægtspost, der voksede med fire procent eller 241 millioner kroner sidste år. Der har dog vært godt gang i udlånene, som gik frem med samlet 15 procent, især på grund af øget låneaktivitet hos boligejere.

Plus for første gang
Men den helt afgørende positive faktor for Danske Bank var dog samfundsskabt. Den økonomiske vækst, skattelettelserne og den lave rente har polstret husholdningerne økonomi i en grad, der - med bankøjne - er historisk.

»Færre tab og hensættelser er den vigtigste enkeltgrund til vores resultatfremgang. Ja, for første gang i koncernens historie har vi indtægter på den konto«, siger Peter Straarup. Konkret indtægtsførte Danske Bank 18 millioner kroner sidste år. Så sent som i 2003 var der et tab på 1,7 milliader kroner.

Engangsindtægter på cirka en halv milliard kronker fra salg af ejendomme og endnu en omgang med reduktion af medarbejdere - 700 forlod Danske Bank sidste år - og andre besparelser hjalp også til.

Gode udsigter
Udsigterne for 2005 er også gode, mener Peter Straarup.

»Vi regner med moderat vækst i Europa, høj aktivitet i Norden og en fortsat lav rente og inflation«, siger han. På den baggrund forudser han, at tab og hensættelser fortsat vil være lave, blandt andet fordi der er stor sikkerhed - mursten - bag store dele af udlånet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere