0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt rekordoverskud hos Nordea

Den skandinaviske storbank Nordea er blandt de bedste i Europa til at belønne deres aktionærer. Banken er netop kommet med rekordresultat.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bankdirektører kan i disse dage ikke taget ordet, uden at ordet rekord ryger ud af munden.

Således også koncernchef Lars G. Nordström fra den skandinaviske finanskoncern Nordea, da han onsdag - uden det mindste tegn på opstemthed - redegjorde for, at kunderne sikrede Nordea et overskud på ikke mindre end 14,2 mia. kr. i 2004 efter skat - en fremgang på 28 procent.

»Vi har opnået et rekordresultat på trods af, at renten er så lav«, siger Lars G. Nordström.

Grænser for lav rente
I Nordeas danske detailvirksomhed var resultatet også fint. 4,2 mia. kr. tjente den danske bank- og realkreditforretning før skat i 2004. Det er en fremgang på 13 procent.

Den lave renter presser umiddelbart bankernes indtjening fra deres udlån, samtidig med at der er grænser for, hvor lav en rente man kan tilbyde på kundernes indestående.

Men i modsætning til det generelle billede fra den danske banksektor, hvor nettorenteindtægterne er faldet med fem procent, har Nordea formået at forøge indtægterne på renteposten med tre procent i hele koncernen og med to procent i Nordeas danske afdeling.

Årsagen er i høj grad, at det er lykkedes for Nordea at kapre flere kunder til deres mere givtige realkredit- eller realkreditlignede lån. De samlede udlån er vokset med 11 procent, og for realkreditten er væksten på 15 procent. Over tre fjerdedele af koncernens udlån til private er nu realkreditlån.

Få tab på kunderne
Et væsentligt element i det gode resultat er også, at Nordea - på linje med andre banker - taber utroligt få penge på kunderne. Tabs- og hensættelseskontoen belastede kun hele Nordea koncernen med 200 mio. kr. sidste år, mod 2,7 mia. kr. i 2003.

»De lave tab og hensættelser er hovedsageligt baseret på det lave renteniveau og forsigtighed i de mindre virksomheder. Vi har selvfølgelig også selv været gode til at kreditvurdere kunderne«, siger Lars G. Nordström, der ikke har noget bud på, hvor lang tid de ultralave tab kan fortsætte. Kun at det ikke kan blive ved.

Landechefen for Nordea i Danmark, Peter Schütze, kan se tilbage på et 2004, hvor banken har haft en pæn udlånsvækst på ti procent og har vundet markedsandele på realkreditudlån, hvor andelen er gået fra 13 til 14,5 procent på privatkundemarkedet.

Konservativ rådgivning
Men trods fremgangen er der langt op til potentialet.

»Vores naturlige andel af privatkundemarkedet er 20-22 procent«, siger Peter Schütze.

En forklaring på, at det ikke er gået endnu stærkere med at kapre kunder til realkreditten, kan ifølge Peter Schütze være en lidt mere konservativ tilgang i rådgivningen.
F.eks. er det kun hver femte Nordeakunde, der vælger et af de nye rentegarantilån, mens halvdelen tager et traditionelt fastforrentet realkreditlån.

»Rentegarantilån er et godt produkt, men vi må se på, hvad der er bedst for kunderne, og i øjeblikket er en lang række kunder bedre tjent med et fastforrentet lån, sådan som rentemarkedet er i dag«, siger Peter Schütze.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere