0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Benzinselskaber pumper millioner i dansk olieforskning

Forskere på DTU modtager i dag 3 millioner kroner fra tre benzinselskaber til at forske i nye teknikker til at udvinde olie. Danmark har et stort potentiale på området, mener forskerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med Nordsøen som platform har danske forskere udviklet nye effektive og miljøvenlige teknikker til at udvinde olie. Udenlandske benzinselskaber vil sikre, at forskerne fra Danmarks Tekniske Universitet fortsætter arbejdet. Arkivfoto:

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En forskergruppe under Danmarks Tekniske Universitet (DTU) får i dag besøg af oliebranchens tunge drenge, når Statoil, BP og Total kommer på besøg. Selskaberne har støttet forskere ved DTU med 3 millioner kroner, som skal bruges til at udvikle olieudvindingsteknikker. Pengene kan sikre dansk olieindustri i fremtiden, mener forsker.

»Når man kan få så store udenlandske virksomheder til at lægge penge i dansk forskning, er det et tegn på, at vi har nogle af verdens dygtigste forskere på området. Desuden bidrager pengene til en vedvarende og miljøbevidst produktion af olie og gas, og det vil gøre, at man kan udnytte ressourcerne mere effektivt«, siger professor Erling Stenby, centerleder ved Institut for Kemiteknik ved DTU.

Effektiv olieudvinding
Han leder en gruppe forskere, som i tre år har forsket i teknikker, som kan gøre olieudvindingen i blandt andet Nordsøen mere effektiv. Der er nemlig ofte problemer, når olien pumpes op fra undergrunden: Olien størkner, når den køles ned under udvindingen, og salte ødelægger rørene, som olien pumpes igennem.

Derfor tilsætter boreplatformene kemikalier, som kan opløse saltene og få olien til at flyde. Kemikalierne er ofte dyre, og de forurener, men forskerne er i gang med at udvikle teknikker, som kan mindske brugen af kemikalier ved udvindingen.

»For det første kan vi opnå en minimal miljøbelastning, for det andet vil olieudvindingsvirksomhederne spare udgifter til kemikalier, og for det tredje undgår vi de tekniske problemer på raffinaderiet, som kemikalier opløst i olie kan forårsage«, siger Erling Stenby.

Ekspertise på DTU
De udenlandske investorkroner falder på et tørt sted, efter at Novo Nordisk i mandags meddelte, at det placerer en stor del af sine fremtidige forskerinvesteringer i udlandet, hvor der er bedre forskningsmiljøer.

I den sammenhæng er de 3 millioner kun et plaster på såret, men på DTU er det alligevel et skridt i den rigtige retning.

»Store firmaer henter deres viden der, hvor ekspertisen findes, og inden for olieudvinding er der stor ekspertise hos instituttet på DTU«, siger Kristian Stubkjær, forskningsdekan ved DTU.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce