0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Firmabilister er farlige bag rattet

Danske firmabilister har langt flere skader end private bilister. Det går ud over sikkerheden på vejene, mener Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Zakora Martin
Foto: Zakora Martin

- Foto: Martin Zakora

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med hænderne på rattet af en firmabil laver landets bilister tre gange så mange skader end folk, der kører i deres egen private bil.

Det tal stammer fra bil-leasingfirmaet ALD Automotive, der har 13.000 firmabiler.

Skaderne omfatter både overfladiske ridser i lakken, buler og andre harmløse småskader.

Og mere alvorligt; så går det også ud over sikkerheden på vejene, siger direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, Rene la Cour Sell:

»Folk, der kører firmabil, kører stærkere, oftere og mere. De kører lidt 'på chancen' og lidt halvråddent. Og når de gør det, er risikoen også større. Forklaringen er blandt andet, at de har travlt og føler sig stærkt rutinerede, fordi de kører så meget«.

Skader koster på selvrisikoen
ALD Automotive mener, at de mange skader sker, fordi bilisterne er mere ligeglade med bilen, når de ikke selv skal punge ud.

»Hvis man kører i sin privatbil og laver en skade, så er det ens egen selvrisiko og forsikringspræmie, det går ud over. Man kører nok lidt mere ansvarligt i sin egen bil«, siger marketingschef, Lars Kjeldsen.

Hos forsikringsselskabet Tryg har man ikke lagt mærke til, at der skulle være forholdsmæssigt flere skader på firmabiler.

»Firmabiler befinder sig ofte meget længere tid på vejene end private biler. Hvis man tager en bil, der bliver brugt privat og den samme bil, der bliver brugt til erhverv, og personens kørselserfaring er fuldstændig identisk, så har vi ikke noteret en mærkbar forskel«, siger afdelingschef Janus Rasmussen.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere