Regeringen vil have det. Arbejdsmarkedets parter vil have det. Og ni ud af ti lønmodtagere er parate til at betale en del af det selv.

Ifølge en Gallup-måling i ugebrevet A4 mener 66 procent af danskerne, at regeringen bør afsætte flere penge til efter og videreuddannelse.

Og hele 85 procent er tilmed villige til at afsætte op til to procent af deres løn til mere uddannelse - hvis regeringen og arbejdsgiverne vel at mærke også spytter i kassen.

Overenskomstkrav
I Morgenavisen Jyllands-Posten varsler formanden for LO, Hans Jensen, at ret til uddannelse bliver et overenskomstkrav frem for højere løn. Hans drøm er, at der næste år aftales overenskomster, som sikrer 1,3 millioner LO-medlemmer rettigheder til uddannelse.

Det vil i givet fald være en historisk beslutning på linje med etableringen af arbejdsmarkedspensioner i slutningen af 1980 erne, hvis lønmodtagerne er med til at betale for efteruddannelse via overenskomsterne.

Men alle parter både virksomheder, regeringen og lønmodtagerne skal være med til at betale, hvis efteruddannelsesaktiviteten skal øges i Danmark, siger Hans Jensen.

Haarder: Alle skal bidrage
Ifølge undervisningsminister Bertel Haarder er regeringen klar til at yde et bidrag.

»Det er nødvendigt, at alle parter bidrager, fordi efteruddannelse er til gavn for arbejdsgiverne, lønmodtagerne og samfundet. Det er just derfor, at vi har trepartsdrøftelser, og jeg ser Hans Jensens indlæg som et positivt bidrag til fælles handling«, siger Bertel Haarder til Jyllands-Posten.

Håb om historisk løft
I eftermiddag holder statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) et såkaldt doorstep-interview i Statsministeriet efter at have mødtes med repræsentanter for fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

Mødet kan blive indledningen til et historisk løft af videre og efteruddannelsesområdet.

På forhånd har ingen af parterne ønsket at løfte sløret for slutdokumentet, men de lægger ikke skjul på, at der i første omgang kun er tale om en såkaldt fælles forståelse om, at kompetenceudvikling er vejen frem. Danmark skal ikke konkurrere på lønninger, men på viden.

En sjettedel har læser-problemer
Den administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jørn Neergaard Larsen, siger til Ritzau, at udvalgsarbejdet har afsløret, at en sjettedel af danskerne kommer ud af Folkeskolen med så ringe læse-, skrive og regnefærdigheder, at de har svært ved at komme videre.

»Det er det største problem, som der er blevet afdækket, og det skal der rettes op på, og det skal ske hurtigt. Specielt, når det har vist sig, at det er de samme mennesker, som senere er mindst motiverede for at blive videreuddannet, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er en statslig opgave at lære folk at læse, skrive og regne, men ellers er virksomhederne også meget optagede af at videreuddanne deres medarbejdere. Vi skal ikke glemme, at udgangspunktet er meget godt, og at Danmark formentlig er verdensmester i at bruge midler på at videreuddanne folk«, siger DA s direktør.

/ritzau/