Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JONATHAN BJERG MØLLER
Foto: JONATHAN BJERG MØLLER

Lodtrækning. I pensionsselskaberne PenSam og PKA udloddes gaver blandt medarbejderne op til jul.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pensionsselskabers gavepolitik: Chokolade er i orden - betalte rejser er ikke

Selskaber lader ikke samarbejdspartnere give rejser eller dyr vin, men fastholder bagatelgrænse.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke kun i Pædagogernes Pension, at ekstravagante rejser, middage og vingaver er fortid.

En rundringning til en række danske pensionsselskaber vidner om, at der generelt i branchen er øget opmærksomhed på, hvad medarbejderne må tage imod fra samarbejdspartnere.

Alle de pensionsselskaber, Politiken har været i kontakt med, har retningslinjer for, hvad ansatte må tage imod. Ingen af dem har dog decideret nultolerance som den, Pædagogernes Pension vil indføre.

Trækker lod om gaver

I landets største arbejdsmarkedspensionsselskab, PensionDanmark, skal medarbejderne hvert år rapportere, hvad de har modtaget af gaver og deltaget i af sociale arrangementer, mens PenSam oplyser, »at gaver fra kapitalfonde og andre samarbejdspartnere op til jul, bliver fordelt blandt alle PenSams medarbejdere. Det sker ved lodtrækning op til jul«.

Også PKA udlodder gaver blandt medarbejderne, mens billetter til koncerter og sportsarrangementer bliver vurderet af nærmeste chef fra sag til sag. I Lærernes Pension siger man kun ja til invitationer fra parter, man i forvejen samarbejder med, og man betaler selv for fly og hotel. Gaver modtages kun under en bagatelgrænse.

»Til jul får vi måske en æske chokolade eller et par flasker vin fra vores tætte samarbejdsrelationer, men det er så til flere medarbejdere, og vi får generelt meget lidt af den slags. Derudover tager vi overhovedet ikke imod gaver«, siger administrerende direktør Paul Brüniche-Olsen.

SamPension: Ikke et problem

Samme toner lyder fra Industriens Pension, Danica og PFA.

»Vi laver altid en konkret vurdering, men som udgangspunkt tillader vi ikke, at medarbejdere tager imod gaver til en markedsværdi af 500 kr. eller derover eller deltager i et arrangement/begivenhed til en værdi af 1000 kr. eller mere. Det gælder for alle i PFA«, skriver HA-direktør i PFA Pia Irene Andersen.

I SamPension, der pensionskasse for blandt andet HK’ere, oplyser man, at deltagelse i rejser og andre arrangementer skal godkendes af nærmeste chef.

»Vi oplever ikke, der er et problem i hverdagen. Vi mener, at vi har en sund kultur, og har ikke oplevet sager, der er på kant med generelle etiske normer«, skriver HR-direktør Søren P. Espersen i en mail.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden