Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Naturgasfeltet Tyra i Nordsøen.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Naturgasfeltet Tyra i Nordsøen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mærsk har smidt sin trumf i pokerspillet om Nordsømilliarder

NYHEDSANALYSE. Mærsk meddelelse om at forberedelserne til lukning af det afgørende Tyrafelt i Nordsøen måtte komme. I næste runde hviler presset på regeringen, der skal præsentere en ny 2025 plan, hvor milliarderne fra Nordsøen helst skal være på plads.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mærsk påbegynder den planlagte lukningen af det centrale Tyra felt i Nordsøen, fordi der endnu ikke er kommet en aftale med regeringen om nye og bedre skatteregler for de nødvendige  investeringer i olie- og gasindustrien.

Dermed stiger usikkerheden om de fremtidige skatteindtægter fra olie- og gasfelterne - for uden lavere skat kommer der nemlig ikke et nyt Tyrafelt, der ventes at koste op mod 30 milliarder kroner.

Sådan lyder beskeden i dag fra en af Danmarks største og mest hæderkronede virksomheder, og det er i første omgang helt klar og også ganske brutal tale.

Men et spadestik dybere, må man konstatere, at Mærsk ikke kunne gøre andet. I det meste af et år har virksomheden nemlig truet med dette skridt i et presspil med regeringen om nye såkaldte rammevilkår for investeringer i Nordsøen.

Forhandlingerne om vejen til nye milliardinvesteringer er sandet til, og det har de været i månedsvis. Direktør Gretchen Watkins understregede for et par uger siden i Jyllands-Posten med syvtommers søm lukningstruslen med ordene:»Vi bluffer ikke. Man skal huske, at Tyra er et projekt, der allerede er i gang, og hvor vi følger en striks tidslinje«.

Måtte sætte magt handling bag ultimatum

Uden en aftale med regeringen lige rundt om hjørnet var det altså umuligt for selskabet ikke at komme med den officielle besked. Ellers ville direktørens dundertale blive tolket som et svaghedstegn hos modparten i Finans- Erhvervs- og Energiministerierne. Og i så indviklede og benhårde forhandlinger som disse, er troværdighed sammen med økonomisk pres og trusler om mistede skattekroner de vigtigste trumfer for Mærsk, der forhandler på vegne af Dansk Undergrunds Consortium (DUC).

Mærsk havde på vegne af DUC sat fristen for en politisk aftale om bedre rammevilkår i Nordsøen til årsskiftet, vilkårene skal bane vejen for byggeriet af et nyt Tyrafelt til afløsning af det gamle. Og nu går Mærsk altså det annoncerede skridt videre.

Det kan man alt efter temperament opfatte som en trussel eller som en logisk følgevirkning af den kendte plan.

Dårlig sikkerhed gør lukning nødvendig

Alle er enige om, at det gamle Tyrafelt skal rives ned. Feltet synker langsomt i havet, og samtidig betyder ny viden om risikoen for kæmpebølger, at feltet af sikkerhedsgrunde skal lukkes inden de første vinterstorme i efteråret 2018.

Her stopper enigheden, Mærsk siger, at uden bedre skattevilkår vil DUC ikke investere de formentlig 30 milliarder kroner, det vil koste at bygge et nyt og sikkert Tyrafelt. Uden Tyra bliver det svært at få omkring 90 procent af gassen for Nordsøen i land, og olieproduktionen bliver også hårdt ramt, fordi Tyra er stedet hvor en stor del af Nordsøens olie skilles fra den gas, som kommer op fra undergrunden sammen med olien.

Det er skidt for selskaberne, der mister milliardindtægter, men det er også skidt for statskassen, der trods lavere energipriser kan hente et stort tocifret milliardbeløb i skatter, hvis Tyra bliver genopbygget. Dermed er vi fremme ved det pres, der fortsat hviler på regeringen og de centrale ministerier i forhandlingerne.

Det står ikke klart præcist hvorfor forhandlingerne, der er omgivet med maksimal diskretion og hemmelighedsfuldhed, ikke er kommet videre.

Politikens kilder i den tillukkede og meget lille offshore branche peger på intern uenighed i ministerierne, som den vigtigste grund.

2025 plan presser regeringen

Finansministeriet tror ikke for alvor på, at DUC helt vil droppe en fremtidig milliardforretning i Nordsøen uden en ny aftale om skattefordele eller store afskrivninger, der vil gøre forretningen endnu bedre. I det ministerium husker man godt, at DUC i de glade år med høje energipriser tjente langt mere, end nogen havde troet muligt. Faktisk ligger merindtjeningen efter skat på mindst 16 milliarder kroner, formentlig er den endnu højere.

I Energiministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet frygter man ikke i samme grad, at Mærsk bluffer. Her er man mere tilbøjelig til at give efter for presset for at sikre nye investeringer i Tyrafeltet.

De uenigheder er givet ikke blevet mere enkle at finde en løsning på, efter venstreregeringen nu er blevet til en VLAK-regering, hvor tre partier skal blive enige, før man kan præsentere resten af Folketinget for en løsning, som der så skal samles flertal bag. Men nu tikker uret for alvor for regeringen.

Allerede i løbet af foråret skal den nye regering ifølge dens eget regeringsgrundlag fremlægge en revideret 2025 plan om de kommende års økonomiske udvikling. På trods af, at de lave energipriser skærer en del af skatteindtægterne fra Nordsøen, så er det svært at forestille sig en plan, uden der er skabt vished om indtægterne fra et nyt Tyrafelt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er med andre ord ikke kun Mærsk og DUC, der har travlt, det har regeringen også.

Ventet nytårsbrag

Det er svært at finde frem til det præcise styrkeforhold i magtspillet om Nordsøen. Den officielle besked om starten på lukningen - eller dekommissioneringen som det hedder på fagsproget - af det gamle Tyrafelt bremser ikke i sig selv for genopbygningen af et nyt felt. Faktisk skal det gamle felt være væk, før det nye kan bygges.

Men den slags gigantiske offshore projekter tager tid, og fortsætter uenigheden frem til det tidspunkt, hvor genopbygningen bliver forsinket, så kommer det til at gøre ondt på statskassen. I så fald vil skatteindtægterne være længere ude i fremtiden end de tre år, som Energistyrelsen allerede har kalkuleret det vil tage med nedrivning af det gamle felt og opbygning af det nye.

I dag har børsmarkedet taget udmeldingen fra Mærsk med ophøjet ro, der er mere tale om et nyt kapitel i den politiske armlægning end et egentligt sammenbrud, lyder vurderingen.

»Helt overordnet set er det i min optik et politisk indspark i den politiske debat. Det er bare en del af det politiske spil, og det er ren forhandlingstaktik«, siger Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker ved Alm. Brand Markets til Ritzau.

Den opfattelse deler historikeren Morten Hahn-Pedersen, der i efteråret udgav bogen ’Mærsk Olie og Gas – Fra danske til internationale operationer’ om A.P. Møller–Mærsks dominerende rolle i råstofudvindingen i Nordsøen.

Hahn Pedersen har i mange år været direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og har fulgt udviklingen i Nordsøen tæt. Mærsk har givet ham adgang til arkiverne i forbindelse med bogen, der markerer 50-året for de første oliefund.

Den ukendte 'røde linje'

»Det er 'business as usual', man skal jo dekommissionere det eksisterende Tyra-felt, og det er det, der er kommet en meddelelse om i dag. Den proces skal køre uanset hvad. Skillelinjen kommer, hvis aftalen bliver forsinket, eller der ikke bliver en aftale indenfor den nærmeste fremtid, så man ikke kan nå genopbygningen som planlagt«, siger Morten Hahn-Pedersen.

»For Mærsk ville det ideelle have været en afklaring nu om rammevilkårene. Det begynder at være frustrerende for Mærsk, at man ikke kan komme videre, men det vil også gå ud over statskassen«.

Spørgsmålet er, hvornår man overskrider tidsfristerne i en sådan grad, at opbygningen af det nye felt ikke kan gennemføres efter planen. Ifølge Morten Hahn-Pedersen, kan forsinkelse på et par måneder godt indhentes, men går der et halvt år eller mere, så kan det ikke lade sig gøre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På et tidspunkt går det ikke længere, der er også en lang teknisk godkendelsesproces«, siger han.

Oven i det kommer den kendsgerning, at der skal laves en politisk aftale mellem regeringen og en række andre partier, når  eller hvis, en aftale med Mærsk bliver en realitet.

I oliebranchen betyder stabile vilkår år ud i fremtiden meget, derfor vil det være vigtigt at ikke bare Dansk Folkeparti, men også Socialdemokratiet og de radikale kan støtte nye rammevilkår.

Derfor ligger presset nu på regeringen. Mærsk har spillet sin første trumf.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden