Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stor undersøgelse: Plejeansatte arbejder gratis over

Fire ud af ti medarbejdere i plejesektoren arbejder over uden betaling mindst én gang om ugen. Ældreminister vil begrænse papirarbejdet.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har længe været en del af arbejdskulturen blandt jurister, økonomer og andre højtuddannede: at arbejde over i fritiden, i frokostpausen eller om aftenen, når ungerne er puttet. Her er overarbejdet ofte skrevet ind i overenskomsten, og der kompenseres med en højere løn.

Det er ikke tilfældet for de omkring 100.000 hjemmehjælpere, sygehjælpere og sosu-assistenter, der arbejder i ældreplejen og i sundhedsvæsnet.

Alligevel arbejder næsten fire ud af ti ansatte over for egen regning mindst én gang om ugen. Det viser en medlemsundersøgelse udarbejdet af fagforbundet FOA og baseret på svar fra næsten 5.000 medlemmer.

»Der er slet ikke tradition for overarbejde på det her område, som jo typisk er et lavtlønsområde. Derfor overrasker det mig, at medarbejderne alligevel har så stort et engagement i deres arbejde, at de faktisk er parate til at arbejde gratis over for at nå deres opgaver«, siger Peter Hasle, professor og arbejdsmiljøforsker ved Aalborg Universitet.

»Noget kunne tyde på, at der mangler sammenhæng mellem arbejdsopgaver og arbejdstid. På den lange bane vil medarbejderne føle sig uretfærdigt behandlet, når de hele tiden er nødt til at levere gratis arbejdskraft«, siger han.

Undersøgelsen giver ingen specifikke forklaringer på, hvorfor plejepersonalet er begyndt at arbejde over. Men ifølge FOA er det ofte papirarbejdet, der bliver klaret i fritiden, ikke mindst den obligatoriske dokumentation af borgernes tilstand og behandling.

»Det er trist at se, hvordan overarbejdet sniger sig ind i faget, uden at der nogen, der tør snakke om det«, siger forbundssekretær Jens Nielsen: »De meldinger, vi får, tyder på, at medarbejderne er bange for at indberette deres overarbejde til arbejdsgiverne. De frygter, at det kan skade dem, hvis der kommer flere fyringsrunder. Men når ingen siger noget, tror alle jo, at tingene hænger sammen. Derfor skal overarbejdet frem i lyset«.

Frygt for at stå frem

Politiken har talt med flere plejere, der arbejder gratis over, uden at de indberetter det til deres arbejdsgivere. Men de frygter arbejdsgivernes reaktioner, hvis de står frem med navn. Undtagelsen er Eva Uldall Lassen, som er fællestillidsmand for de ansatte i hjemmeplejen i Odense. Hun mener, at tingene ikke hænger sammen. Der bliver flere ældre, flere borgere med livsstilssygdomme, og i hjemmeplejen bliver de hele tiden færre medarbejdere til at tage sig af borgerne.

»Det ligger så dybt i vores dna, at vi skal bruge arbejdstiden på de mennesker, der har brug for vores pleje og omsorg, og så må vi jo klare de andre opgaver i fritiden«, siger hun og tilføjer: »Rigtig mange arbejder over. Jeg gør det også selv, og jeg indberetter det heller ikke, for min leder vil jo ikke have noget overarbejde. Men nu skal det være slut med at skjule det«.

Uldall Lassen skønner, at hun bruger et sted mellem 15 og 30 minutter hver morgen på at forberede arbejdsdagen, læse journaler og dokumentation, så hun ved, hvilke borgere hun skal besøge den pågældende arbejdsdag.

Ifølge undersøgelsen er der ikke tale om et timelangt overarbejde, typisk arbejder de ansatte over i 10-30 minutter per gang. De fleste bliver på jobbet efter arbejdstid. Men der er også en stor gruppe ansatte, der møder ind tidligere, end de skal, eller forbereder sig hjemmefra.

»Når man skærer i ressourcerne, og presser medarbejderne, er der dømt overarbejde, det ser vi nu i plejesektoren«, siger arbejdsmarkedsforsker, professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men vi ser også en næsten historisk frygt for at blive arbejdsløs, for de fleste af os ved udmærket godt, at et liv på dagpenge er en barsk omgang. I gamle dage frygtede man at komme på fattiggården, i dag frygter man at komme på jobcentret«.

Ældreminister Thyra Frank (LA) er enig i, at der skal bruges mere tid på borgeren og mindre på papirarbejdet.

»Jeg ser gerne, at vi får afskaffet unødvendige dokumentationskrav og regler, der kan være med til at fjerne fokus på kerneopgaven. Derfor har jeg sammen med Kommunernes Landsforening nedsat en arbejdsgruppe, som netop skal se på, om vi kan skære ned på dokumentationsarbejdet og dermed få frigjort tid blandt de ansatte. Og centrale aktører på området, for eksempel FOA, vil blive involveret i arbejdet«, siger Thyra Frank i en skriftlig kommentar til undersøgelsen, som offentliggøres i Fagbladet FOA.

Det skjulte overarbejde kommer bag på formanden for KL’s løn- og personaleudvalg, borgmester Michael Ziegler (K).

»Det er altid godt med engagerede medarbejdere, det er der brug for, men jeg vil godt understrege meget klart, at alt arbejde skal registreres, også overarbejdet. Vores ansatte skal ikke arbejde gratis. Ingen har gavn af et skjult overarbejde, for det betyder, at medarbejderne brænder ud og bliver syge, og så falder vagtplanerne fra hinanden«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden