Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Se, hvad boligudspillet betyder for dig: Lavere rentefradrag rammer især unge

Analyser viser, hvordan regeringens udspil rammer boligejerne.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det vil kunne mærkes på kontoen, hvis regeringens forslag om at begrænse rentefradragsretten bliver vedtaget. Og det vil især ramme unge, som typisk skal låne de fleste af pengene til at købe hus eller ejerlejlighed.

»Rentefradraget har stor betydning for boligejerne, fordi de fleste har en stor gæld i deres hus eller ejerlejligheder. De ældre boligejere har haft tid til at afdrage på gælden, så den ikke trækker så mange renter. Derfor er det især de unge, som køber hus for første gang, der vil blive ramt af et lavere rentefradrag«, siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra storbanken Nordea.

Boligøkonomen har regnet en stribe eksempler igennem, hvoraf et eksempel er gengivet her på siden.

»I det eksempel tager vi udgangspunkt i det historisk meget lave renteniveau, som vi har nu. Du skal, når reformen er fuldt indfaset i 2024, alligevel finde mere end 1.000 kroner om måneden i budgettet, hvis du sidder i et hus til seks millioner kroner«, siger Lise Nytoft Bergmann.

»Stiger renten til det dobbelte, som også i så fald i historisk sammenhæng vil være et lavt niveau, så bliver din udgift nærmest fordoblet. Det rammer naturligvis dem, som har det største lånebehov og altså i de store byer, hvor priserne på boliger er højst«, siger hun videre.

I regneeksemplet er der gået ud fra, at der ikke er anden gæld som for eksempel SU-gæld eller til et billån.

»Sådan er det jo sjældent i realiteternes verden. I vores beregninger har vi regnet med fastforrentede lån. Man kan naturligvis tage et lån med variabel rente, hvor renten er lavere nu, men så løber du jo risikoen for, at den stiger i de kommende år«, siger Lise Nytoft Bergmann.

Regeringen har foreslået at reducere rentefradraget med fem procentpoint fra 2021 til 2024.

Folk i 30’erne betaler mest

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd så man helst, at fastfrysningen af grundskylden blev ophævet, så der slet ikke var noget behov finde penge.

»Det er hulens dyrt at finansiere fastfrysningen af grundskylden. Når man nu vil give skattelettelser til boligejerne, så er det, der kommer tættest på noget fornuftigt, at reducere rentefradraget. På den måde kommer boligejerne selv til at betale en del af deres skattelettelse«, siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Det er selvfølgelig ikke kun boligejere, som har gæld. Men folk, der ikke ejer en bolig, kan jo også have gæld, og så kommer de også til at mærke det lavere rentefradrag. Det er ikke ualmindeligt at have et billån eller noget studiegæld, når man er i 30’erne«, siger Lars Andersen

Rådet har lavet en opgørelse over, hvem der får det største indhug i deres indkomster efter skat, når rentefradraget bliver reduceret med fem procentpoint. Den viser, at folk i 30’erne får 0,7 procent mindre i disponibel indkomst, når reformen er fuldt indfaset, mens ældre får gjort et mindre indhug i indkomsten, når skatten er betalt. Folk i 70’erne får således 0,2 procent mindre til sig selv.

»Det har ikke været muligt for os at skille boligejerne i 30’erne ud af hele gruppen i 30’erne. Hvis det havde været muligt, så ville vi formentligt have fundet, at der blev gjort et endnu større indhug i de yngre boligejeres rådighedsbeløb«, siger Lars Andersen

Rentefradragsretten er blevet reduceret gentagne gange de seneste årtier. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at hvis regeringen kommer igennem med sin reduktion af rentefradragsretten, så er mulighederne for reduktioner i rentefradragsretten ved at være udtømt.

»Vi er ved at være ved den nedre grænse for reduktionen af værdien af rentefradragsretten. Den kan ikke sænkes meget mere. Hvis det skal være muligt at beskatte renteindtægter, så er der nødt til at være en mulighed for at trække renteudgifter fra«, siger Lars Andersen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden