Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PostNords danske direktør Peter Kjær Jensen
fremlægger stor redningsplan for det statsejede selskab. 
Der er behov for masseafskedigelse og nye penge udefra.
Foto: Martin Lehmann

PostNords danske direktør Peter Kjær Jensen fremlægger stor redningsplan for det statsejede selskab. Der er behov for masseafskedigelse og nye penge udefra.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Redningsplan: Postvæsnet skal halveres - og have milliarder i tilskud

PostNord beder nu staten om at få tilført 2,3 milliarder kroner. Medarbejderstaben skal skæres med op mod 4.000, og postbud skal ikke længere køre med reklamer og ugeaviser.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

PostNord i Danmark præsenterer i dag sine medarbejdere for en storstilet omstruktureringsplan, der skal redde virksomheden ud af sin historiske krise.

Konkret vil den statsejede virksomhed skulle afskedige 3.500-4.000 af de 9.300 medarbejdere i løbet af to-tre år, oplyser PostNords danske chef, Peter Kjær Jensen, i et interview med Politiken.

Vi går fra at have benyttet salamimetoden til nu at skære helt ind til benet.

PostNords administration skal skæres ned med 50 procent, mens selve produktionen mandskabsmæssigt skal barberes med 40 procent. Allerede i år skal der afskediges 1.500 medarbejdere og den resterende del i 2018 og 2019.

Nedskæringerne kommer efter flere års driftsunderskud og løbende reduceringer i medarbejderstaben.

»Vi går fra at have benyttet salamimetoden til nu at skære helt ind til benet. Det bliver et helt nyt spil, og det er en total omvæltning af virksomheden«, siger Peter Kjær Jensen, administrerende direktør i PostNord Danmark til Politiken.

Kun post en gang om ugen

Posten omlægger sin produktion på en måde, så postbude fra 2018 kun kommer ud på en adresse med breve én gang om ugen.

Den nye distributionsmodel betyder samtidig, at PostNord i praksis fjerner både omdeling af reklametryksager, ugeaviser og fødevarer fra sin service.

PostNord har arbejdet på sin nye produktionsmodel siden efteråret, men brevfaldet er i perioden accelereret.

Selskabet fik i 2016 derfor et driftsunderskud på 1,5 milliarder kroner, og situationen gør, at selskabet ikke kan klare sig uden et kapitaltilskud fra sine ejere, den danske og svenske stat.

Behov for nødhjælp: 2,3 milliarder kroner

Som Politiken afslørede i sidste uge er selskabets kapitalbehov i omstillingsprocessen på omkring 4 milliarder kroner.

Peter Kjær Jensen forventer, at der i 2017 og 2018 vil komme et driftsunderskud på i alt 1,6 milliarder kroner, som koncernen selv kan dække.

Tilbage står et ønske til de politiske ejere om at fremskaffe 2,3 milliarder kroner i ekstern kapital, oplyser direktøren. Pengene skal øremærkes til at afdække de ekstraordinært høje omkostninger ved at afskedige nogle af firmaets 3.250 tjenestemandsansatte.

»Vores kapitalbehov er 2,3 milliarder kroner, men det er vigtigt for mig at understrege, at det er til selve omstillingen. Mange siger: 'Hvorfor skal vi blive ved med at sende milliarder ned i et sort posthul?' Men det er Donald Trump-facts. Der er aldrig nogensinde før blevet brugt en krone fra den danske stat til posten. Til gengæld har man fået næsten fem milliarder kroner i dividende fra posten. Næsten alle andre postvæsner i den vestlige verden er på finansloven, men vi er ikke på finansloven og har ingen interesse i at komme det«, siger Peter Kjær Jensen.

Han forklarer, at det akutte problem i omstillingsprocessen er, at selskabet havde forventet, at kurven med dalende brevmængder ville følge kurven med tjenestemænd, der med naturlig afgang bliver færre og færre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi havde regnet med, at faldet i brevmængden og antallet af tjenestemænd ville følge hinanden. Men den forudsætning er bristet. Så det, vi beder om, er en afhjælpning til den nedmanding én gang for alle«, siger Peter Kjær Jensen.

»Vi synes, der er logik i at sige, at hvis man afhjælper denne proces, så får man en levedygtig og lønsom virksomhed, som man så kan overveje at sælge fra på et tidspunkt«, uddyber han.

Det her er ikke sådan en vendetta mod tjenestemænd. Vi skal sætte det stærkeste hold

Ikke en vendetta mod tjenestemænd

Tjenestemændenes rettigheder med tre års løn ved afskedigelse betyder, at de ville koste 5,4 milliarder kroner at fyre i morgen.

Direktøren fastslår, at alle afskedigelser vil blive gennemført ud fra fair og objektive vurderinger af medarbejderes kompetencer.

»I den her proces ser vi ikke på, om folk er tidligere tjenestemænd, om de er postarbejdere eller HK'ere. Vi ender op med stadigvæk at have 1.500-2.000 tjenestemænd (fra 3.250 i dag, red.). Men det mener vi godt, vi kan styre. Vi kunne have sagt til staten: giv os 5,5 milliarder, og så tager vi dem alle sammen ud. Men det her er ikke sådan en vendetta mod tjenestemænd. Vi skal sætte det stærkeste hold«, siger Peter Kjær Jensen.

Pakker hver dag - breve en gang om ugen

PostNord lancerer en helt ny produktionsmodel, der med effekt fra 2018 markant vil ændre distributionen. Posten opdeler sin produktion i to såkaldte flows, så pakker, quickbreve og dagblade omdeles hurtigt - fra dag til dag. Til gengæld vil breve, reklamer og ugeaviser kun blive omdelt en gang om ugen. I forhold til brevomdeling sikres borgerne breve inden for fem arbejdsdage på samme måde som i dag, forsikrer postdirektøren.

Den nye model vil dog betyde, at distributionen af eksempelvis tilbudsaviser og ugeaviser ikke længere kommer samme dag til alle borgere, og i praksis skræller PostNord derfor denne del af forretningen væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi siger, at vi skal ikke være til stede på reklamemarkedet og på ugeavismarkedet, fordi de markeder dropper. Vi satser i stedet på godsmarkedet, fordi det vokser, vi satser på pakkemarkedet, for det vokser rigtig meget, og så satser vi på varehuse, fordi det marked vokser. Og så fortsætter vi befordringspligten på breve, ifølge kontrakten med staten«, siger Peter Kjær Jensen.

Hvis den danske postdirektør får kapitaltilskud fra staten til hjælp med omstillingen, forventer han, at virksomheden vil kunne gå i nul i 2019 og begynde at tjene penge i 2020.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) ønsker ikke at kommentere sagen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden