PostNords danske direktør Peter Kjær Jensen
fremlægger stor redningsplan for det statsejede selskab. 
Der er behov for masseafskedigelse og nye penge udefra.
Foto: Martin Lehmann

PostNords danske direktør Peter Kjær Jensen fremlægger stor redningsplan for det statsejede selskab. Der er behov for masseafskedigelse og nye penge udefra.

Økonomi

Redningsplan: Postvæsnet skal halveres - og have milliarder i tilskud

PostNord beder nu staten om at få tilført 2,3 milliarder kroner. Medarbejderstaben skal skæres med op mod 4.000, og postbud skal ikke længere køre med reklamer og ugeaviser.

Økonomi

PostNord i Danmark præsenterer i dag sine medarbejdere for en storstilet omstruktureringsplan, der skal redde virksomheden ud af sin historiske krise.

Konkret vil den statsejede virksomhed skulle afskedige 3.500-4.000 af de 9.300 medarbejdere i løbet af to-tre år, oplyser PostNords danske chef, Peter Kjær Jensen, i et interview med Politiken.

Vi går fra at have benyttet salamimetoden til nu at skære helt ind til benet.

PostNords administration skal skæres ned med 50 procent, mens selve produktionen mandskabsmæssigt skal barberes med 40 procent. Allerede i år skal der afskediges 1.500 medarbejdere og den resterende del i 2018 og 2019.

Nedskæringerne kommer efter flere års driftsunderskud og løbende reduceringer i medarbejderstaben.

»Vi går fra at have benyttet salamimetoden til nu at skære helt ind til benet. Det bliver et helt nyt spil, og det er en total omvæltning af virksomheden«, siger Peter Kjær Jensen, administrerende direktør i PostNord Danmark til Politiken.

Kun post en gang om ugen

Posten omlægger sin produktion på en måde, så postbude fra 2018 kun kommer ud på en adresse med breve én gang om ugen.

Den nye distributionsmodel betyder samtidig, at PostNord i praksis fjerner både omdeling af reklametryksager, ugeaviser og fødevarer fra sin service.

PostNord har arbejdet på sin nye produktionsmodel siden efteråret, men brevfaldet er i perioden accelereret.

Selskabet fik i 2016 derfor et driftsunderskud på 1,5 milliarder kroner, og situationen gør, at selskabet ikke kan klare sig uden et kapitaltilskud fra sine ejere, den danske og svenske stat.

Behov for nødhjælp: 2,3 milliarder kroner

Som Politiken afslørede i sidste uge er selskabets kapitalbehov i omstillingsprocessen på omkring 4 milliarder kroner.

Peter Kjær Jensen forventer, at der i 2017 og 2018 vil komme et driftsunderskud på i alt 1,6 milliarder kroner, som koncernen selv kan dække.

Tilbage står et ønske til de politiske ejere om at fremskaffe 2,3 milliarder kroner i ekstern kapital, oplyser direktøren. Pengene skal øremærkes til at afdække de ekstraordinært høje omkostninger ved at afskedige nogle af firmaets 3.250 tjenestemandsansatte.

»Vores kapitalbehov er 2,3 milliarder kroner, men det er vigtigt for mig at understrege, at det er til selve omstillingen. Mange siger: 'Hvorfor skal vi blive ved med at sende milliarder ned i et sort posthul?' Men det er Donald Trump-facts. Der er aldrig nogensinde før blevet brugt en krone fra den danske stat til posten. Til gengæld har man fået næsten fem milliarder kroner i dividende fra posten. Næsten alle andre postvæsner i den vestlige verden er på finansloven, men vi er ikke på finansloven og har ingen interesse i at komme det«, siger Peter Kjær Jensen.

Han forklarer, at det akutte problem i omstillingsprocessen er, at selskabet havde forventet, at kurven med dalende brevmængder ville følge kurven med tjenestemænd, der med naturlig afgang bliver færre og færre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi havde regnet med, at faldet i brevmængden og antallet af tjenestemænd ville følge hinanden. Men den forudsætning er bristet. Så det, vi beder om, er en afhjælpning til den nedmanding én gang for alle«, siger Peter Kjær Jensen.

»Vi synes, der er logik i at sige, at hvis man afhjælper denne proces, så får man en levedygtig og lønsom virksomhed, som man så kan overveje at sælge fra på et tidspunkt«, uddyber han.

Det her er ikke sådan en vendetta mod tjenestemænd. Vi skal sætte det stærkeste hold

Ikke en vendetta mod tjenestemænd

Tjenestemændenes rettigheder med tre års løn ved afskedigelse betyder, at de ville koste 5,4 milliarder kroner at fyre i morgen.

Direktøren fastslår, at alle afskedigelser vil blive gennemført ud fra fair og objektive vurderinger af medarbejderes kompetencer.

»I den her proces ser vi ikke på, om folk er tidligere tjenestemænd, om de er postarbejdere eller HK'ere. Vi ender op med stadigvæk at have 1.500-2.000 tjenestemænd (fra 3.250 i dag, red.). Men det mener vi godt, vi kan styre. Vi kunne have sagt til staten: giv os 5,5 milliarder, og så tager vi dem alle sammen ud. Men det her er ikke sådan en vendetta mod tjenestemænd. Vi skal sætte det stærkeste hold«, siger Peter Kjær Jensen.

Pakker hver dag - breve en gang om ugen

PostNord lancerer en helt ny produktionsmodel, der med effekt fra 2018 markant vil ændre distributionen. Posten opdeler sin produktion i to såkaldte flows, så pakker, quickbreve og dagblade omdeles hurtigt - fra dag til dag. Til gengæld vil breve, reklamer og ugeaviser kun blive omdelt en gang om ugen. I forhold til brevomdeling sikres borgerne breve inden for fem arbejdsdage på samme måde som i dag, forsikrer postdirektøren.

Den nye model vil dog betyde, at distributionen af eksempelvis tilbudsaviser og ugeaviser ikke længere kommer samme dag til alle borgere, og i praksis skræller PostNord derfor denne del af forretningen væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi siger, at vi skal ikke være til stede på reklamemarkedet og på ugeavismarkedet, fordi de markeder dropper. Vi satser i stedet på godsmarkedet, fordi det vokser, vi satser på pakkemarkedet, for det vokser rigtig meget, og så satser vi på varehuse, fordi det marked vokser. Og så fortsætter vi befordringspligten på breve, ifølge kontrakten med staten«, siger Peter Kjær Jensen.

Hvis den danske postdirektør får kapitaltilskud fra staten til hjælp med omstillingen, forventer han, at virksomheden vil kunne gå i nul i 2019 og begynde at tjene penge i 2020.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) ønsker ikke at kommentere sagen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce